Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 HARALD HØFFDING
den Enkelte. Livsanskuelse er kun noget værd, naar den virkeligt
er Udtryk for, hvorledes Livet rører sig paa det bestemte Sted i
Tilværelsen, den Enkelte indtager. Fordringen om personlig Sand
hed er realistisk, skønt den først er fremsat af en Idealist.
Erfaring viser mere og mere, hvor intetsigende dogmatiske
Erklæringer kunne være i Forhold til det indre Livs Realiteter.
Fra hvad der bekendes, synges og forkyndes, kan man ikke drage
nogen sikker Slutning, naar man ikke ad anden Vej faar Adgang
til det indre Liv, der ligger bagved. Bag Teologien eller Anti
teologien søger Realisten, og Humoristen med ham, Psykologien.
Han véd, at der i Sindets indre Verden i al Stilhed kan foregaa
store Ting, og de larmende Stridigheder om Registret og Over
skrifterne til Livets Bog lokke kun et Smil frem hos ham. Per
sonlighedsprincipet virker ikke blot opløsende overfor alskens
Dogmatisme og alskens overfladisk Fællesskab; men det udtryk
ker det indre Livs Uudtømmelighed.1) Der aabner sig her en in
dre Verden, som hører med til den intellektuelle Baggrund for
Følelseslivet. I hver enkelt Personlighed kan denne indre Verden
kun finde Udtryk paa en mere eller mindre ensidig Maade. Det
gaar med Livets Kunst ligesom med Billedkunsten, der, efter
hvad Julius Lange saa energisk har hævdet, maa være ensidig,
fordi «intet enkelt Kunstværk kan meddele den alsidige Opfat
telse af Menneskeskikkelsen".2)
Ved at vedkende sig denne Betragtning vedkender den store
Humor sig tillige sin egen Begrænsning. Selv om den skulde
have nok saa stor Betydning som en karakteristisk Totalfølelse,
i hvilken alt Menneskeligt kan komme til sin Ret, saa vil den
dog aldrig kunne forkynde sig selv som den eneste rette Maade
at tåge Livet paa. Den forholder sig her humoristisk til sig selv.
Paa Virkelighedens Grund ser den Menneskelivet udfolde sig
fra højst forskellige Udgangspunkter og under højst forskellige
Brydningsforhold, og den forstaar, at al Udvikling foregaar spo
radisk. Derfor undrer den sig ikke over, at Totalfølelserne blive
af forskellig Karakter. Det er ikke underligt, at ikke Alle ere
Humorister. Og selv om de vare det, vilde de være det hver paa
J) Se Religionsfilosofi*. p. 284—286.
2) Se Religionsfilosofi*. p. 256.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
