Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ikke Menneskene og ikke det høistærede Publikum,
øg ikke engang det høistærede dannede Publikum, der
er hans Herre eller halls Herrer — det er fudn
øg Apøsteleu er Deu, der har guddommelig
Myndighed til at besale baade Mængden og Publikum.
Geniets humoristiske Selvtilfredshed er Eenheden
af beskeden Resignation i Berden og stolt Opløstelse
øver Berden, er Eenheden cls at være en llnvtti^
Overflødighed og ell kostelig Prydelse. Er f elliet ell
Knnstner, da srembringer han stt Kunstværk, men
hverken han eller hans Kunstværk har noget
uden-sor. Eller det er ell Forsatter, der tilintetgjør ethvert
teleologisk Forhold til en Omverden og bestemmer sig
humoristisk som Lyriker. Det Lyriske har gallske rigtigt illtet
uden for sig; om En skriver en Pagina Lyrik eller
Fo-lianter Lvrik, det gjør hverken sra eller til med Hensyn til at
bestemme hans Birksømheds Retning. Den lyriske
Forsatter bryder slg knn om Frembringelsen, nyder
Frembringelsens flæde, maaskee oste gjennem Smerte
og Anstrengelsen men han har intet med Andre at
skaffe, han skriver ikke for at, for at oplyse
Menneskene, for at hjælpe dem paa rette Bei, sor at sætte
Noget igjennem, kort han skriver ikke. sor at. Og
saaledes med ethvert f ellie. Jntet f ellie har et „for
at“; Apostelen har absolut parador et „for at“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
