Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tankelivet, som det er min Bogs Opgave at skildre, er
inderligt sammenvævet med Aandslivets andre Sider. Jeg
har søgt at vise, at Tanken ikke kan tjene Aandslivet
idethele, naar den ikke først og fremmest bliver Herre paa sit
eget Omraade og udfolder sig efter sine egne Love som en
selvstændig Side af Aandslivet. At denne Udfoldelse, naar
den ret gennemføres, vil medføre store og indgribende
Ændringer i det personlige Liv idethele, derom bliver jeg mere
og mere overbevist. Der er her Modsætninger og Problemer,
som ville antage stedse skarpere Former, og jeg føler ingen
Beundring for dem, der her ikke føle nogen Brod, skønt
de have tilstrækkelig Adgang til at lære Tankelivet at kende.
Som jeg idethele har betonet den personlige Faktor i
al Tænken, jo mere denne nærmer sig Grænseomraaderne,
saaledes har jeg heller ikke lagt Skjul paa, at min egen,
Holdning paa Tankens sidste Station har en personlig
Karakter, og jeg har ikke kunnet undlade at udtale, hvorledes
man efter min Erfaring er tilmode paa denne Station.
Jeg har endnu Meget at lære. Udfyldning og Berigtigelse
vil mit Arbejde trænge til paa mange Punkter. Men ud over
den Ramme, jeg her har givet, kommer jeg ikke. Og den
afgiver for mig en god Arbejdsplads. Maatte der være En og
Anden, som ogsaa kunde finde Arbejde her, selvom dette
Arbejde skulde føre ham til at ændre baade ved Rammen
og ved dens Indhold.
August 1910. Harald Høffding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>