Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Psykisk Energi. 11
paa at gøre det selv til Emne for sin Virken. Vi maa gøre os
fortrolige med, at det uvilkaarlige Sjæleliv, saaledes som det
udfolder sig forud for Ettertankens Vaagnen, kun kan be
lyses og betegnes ad Analogiens Vej. Vi opfatte det kun i
Analogi med den klare Eftertanke, og Sprogets Udtryk ere
gennemgaaende hentede fra Eftertankens Verden. Det er
saa langt fra, at hint uvilkaarlige Sjæleliv skulde være det,
der var lettest at opfatte, at der netop hører stor Kunst til
ret at faa Øje for det i dets Forskel fra det gennem Efter
tanken udformede Sjæleliv. Hvad man kalder den sunde
Menneskeforstand, opererer i sin Psykologi med Begreber,
der ere hentede fra Eftertankens Verden. Der gør sig en
barnlig Tilbøjelighed gældende til at betragte Alt i Sjæle
livet som Frugt af klart bevidst Tænken, af Overlæg og
Beregning. Man personificerer saa at sige ikke blot den
ydre, men ogsaa den indre Natur, lægger en Person bagved
Personen. Selve det personlige Liv i dets uvilkaarlige Ud
foldelse forklarer den barnlige Psykologi ved, at der bag
det er en Person, der bevidst tænker, hvad der rører sig i
det, ligesom man i ældre Arbejder over Optik kan finde af
bildet en Mand inde i Hovedet — seende paa det Billede,
Lysstraalerne danne paa Nethinden!
Der maa Eftertanke til for at opdage og opfatte det uvil
kaarlige Sjæleliv, og dog bestaar dettes Ejendommelighed i,
at Eftertanken ikke spiller nogen Rolle. Denne Vanskelig
hed kan kun løses ved, at vi, forsaavidt nogen Erindring om
det Uvilkaarlige holder sig efter Eftertankens Opvaagnen,
opfatte og udtrykke det i Analogi med, hvad vi med Klar
hed kende fra selve Eftertankens Verden. Det er dette, vi
gøre, naar vi sige, at Syntesen er Grundformen, ikke blot
for den sammenlignende Eftertanke, men ogsaa for det uvil
kaarlige Sjæleliv, og altsaa er det mest omfattende psykolo
giske Begreb. —
Men der opstaar nu en ny Vanskelighed, Syntese betyder
Sammenfatten — men der maa da være Noget, som sammen
fattes, og dette Noget maa være en Mangfoldighed. De Emner,
Eftertanken retter sig imod for at sammenholde og sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
