Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Psykisk Energi. 33
vi søge, og ofte finde vi ogsaa, at en Varieren af de sjælelige
Tilstande svarer til en Varieren af de legemlige Tilstande,
særligt Hjernetilstandene, og omvendt. Og hertil indskræn
ker sig i Virkeligheden den Viden, vi have om disse Ting.
Vor Hypotese (for hvilken det mest passende Navn er Identi
tetshypotesen, da den ikke antager, at Sjæl og Legeme ere
to forskellige Væsener) betragte vi foreløbigt kun som en
Arbejdshypotese. Om den giver en afsluttende Forklaring
af Forholdet mellem det Aandelige og det Materielle, mellem
psykisk og fysisk Energi, er et andet Spørgsmaal, som i en
senere Sammenhæng vil blive drøftet. Selv Forskere, der for
kaste vor Hypotese som en definitiv Løsning, indrømme dog,
at den er en nyttig Arbejdshypotese. Saaledes H. Berg son
og C. Stu mp f. Om denne Indrømmelse fra deres Standpunkt
er konsekvent, er et Spørgsmaal for sig. En Hypotese, der
slet ikke har nogen Grund i Tingenes Natur, vil ikke i Læng
den egne sig til Arbejdshypotese. —
Man har undertiden ment, at Gaaden kunde løses ved at
antage (eller sige), at psykisk Energi ikke er Andet end Nerve
energi. Men naar man ikke antager, at al Nerveenergi er for
bunden med psykiske Fænomener, maa der skelnes mel
lem bevidst og übevidst Nerveenergi –og Problemet stilles
da paany. Desuden vide vi saa godt som Intet om denne
saakaldte Nerveenergi og om dens Forhold til andre For
mer for fysisk Energi, og det nytter ikke at give den
Nerveenergi, til hvilken psykiske Fænomener ere knyt
tede, et særeget Navn. Derved indfører man kun en qva
litas occulta og slaar sig til Ro ved den. Det naturviden
skabelige Energibegreb er, hvor man saa møder det, stedse
dannet ud fra Fænomener med rumlige, geometriske Egen
skaber. Naturvidenskaben kender kun Energi som Udtryk
for Forhold mellem Fænomener i Rummet. Og vi kunne
desværre ikke danne et Energibegreb, af hvilket det fy
siske og det psykiske Energibegreb skulde kunne udledes som
særegne Former. I hvert Tilfælde vilde ethvert Forsøg paa
at danne et saadant Begreb falde udenfor Psykologiens Græn
Høffding: Den menneskelige Tanke 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
