Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - a. Sansning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
B. a. Sansning.
staa overfor. Sprogbrugen er snart tilbøjelig til at sætte en
meget stor Forskel mellem de simpleste psykiske Funk
tioner og de mere udviklede, snart til uden videre at lægge
Slutninger" og andre Former for Eftertanke ind i de simp
leste Bevidsthedsytringer. Men ved Begrebet Analogi kunne
paa en Gang Slægtskabet og Afstanden mellem Sansning og
Tænkning komme til deres Ret. — Hvorledes man opfatter
det übevidste Grundlag," af hvilket Bevidsthedslivets simpleste
Ytringer saaledes udløses ved Modsætningernes Magt,
om man erklærer det blot at være rent fysiologiske Pro
cesser, eller om man i det Übevidste vil se et potentielt
Sjæleliv, — det er i denne Sammenhæng ligegyldigt. Hoved
sagen er, at vi allerede her spore Sjælelivets Hovedform.
løvrigt viser det sig allerede ved en rent fysiologisk Betragt
ning, hvor lidet Sansefornemmelsen kan opfattes som en pas
siv Virkning af Paavirkninger udefra. Det fysiske Indtryk
gennemløber paa sin Vej fra det ydre Sanseorgan til den store
Hjerne saa mange Lag af Nerveceller, at det kun højst
uegentligt kan siges at være det samme Indtryk, naar det
naar Hjernen, som naar det kommer til Sanseorganet. Og i
Hjernen selv udløses der en Vexelvirkning af en Mængde
Celler som Følge af Paavirkning. Hvad der opdukker i Be
vidstheden som en Fornemmelse, svarer altsaa, fysiologisk
set, til en Mangfoldighed af Processer; der er i den samlet
til Enhed, hvad der fysiologisk staar som en Flerhed.
12. At Fornemmelserne saaledes ikke ere simple, passive
Virkninger af Paavirkninger udefra, men kunne betragtes
som elementære Former for psykisk Energi, bliver af væ
sentlig Betydning med Hensyn til den Gyldighed, der kan
tillægges dem som Midler til Erkendelse. Vi bygge vort Ver
densbillede op paa Grundlag af dem, og dog blev man meget
tidligt opmærksom paa, at de ikke uden videre kunde bruges
til at danne et sammenhængende og forstaaeligt Verdens
billede. Eftertanken maa paa én Gang bruge dem og se bort
fra dem, hvis den skal naa sit Maal. Grunden hertil er, at
de ikke blot ere Udtryk for noget fra vor Bevidsthed For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
