Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - c. Erindrings- og Fantasianskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Tankens Psykologi.
54
hvis enkelte Stadier det ikke altid er let at efterspore, lige
saa lidt som det er let at finde Grundene til deres Forskyd
ninger. Deres Historie foregaar i det uvilkaarlige Sjæleliv,
helt nede i Naturgrunden i os, og Eftertanken kan her ofte
kun konstatere, at der er sket Forandringer, naar den sam
menholder to indbyrdes afvigende Anskuelsesbilleder af sam
me Emne fra forskellige Tidspunkter i vort Liv. I andre
Tilfælde kan Eftertanken i Tide blive opmærksom paa den
Forandring, der truer med at indtræde, og arbejde paa at hin
dre den. De astronomiske Verdensbilleder, som fra først af
have dannet sig uvilkaarligt, ere et Exempel herpaa. Vi
denskabelige Hypoteser have ofte deres Fortrin i deres An
skuelighed og i det Tilhold, de have i Sansningens tilsyne
ladende umiddelbare Vidnesbyrd, og der kæmpes derfor ofte
haardt, inden de slippes. I «ndnu højere Grad gælder dette
om religiøse Anskuelser, i hvilke en hel Skare af Livser
faringer, Erfaringer om Tilværelsens Gang og Værdi, have
formet sig i store Billeder. Ogsaa her foregaar det Vig
tigste - - baade hvad Anskuelsens oprindelige Tilbliven og
hvad dens Ændringer angaar — helt nede i det uvilkaarlige
Sjæleliv, skønt Eftertanken kan træde i Skranken for Ret
ten til trods Alt at fastholde de nedfældede Billeder. Der
gør sig i Forholdet mellem Anskuelse og Eftertanke mange
individuelle Forskelligheder gældende. Hos Nogle er det Fø
lelsen, der holder igen, og Eftertanken tvinges da til at kæmpe
for de Billeder, i hvilke den har fundet Hvile. Hos Andre
er det Trangen til Anskuelighed, der modsætter sig Efter
tankens Indgriben*). Hos Andre igen er der en saadan aande
lig Elasticitet, at Følelsesinteresse og Trang til Anskuen for
holdsvis let vige for Eftertanke.
Hos Dyrene har sandsynligvis Evnen til at hjælpe sig
med funktionelt artikuleret Sanseanskuelse Overvægt over
Evnen til Eftertanke, om denne overhovedet forekommer
uden hos de højest udviklede Dyr. Hunden, der løber hen
imod en Mand, som den tror" er dens Herre, vil under
•) Srnlgn. om Modsætningen mellem intuitive og reflektive Naturer min Reli-
gionsfilosofi § 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
