- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
88

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 I. Tankens Psykologi.
31. Ogsaa i Domme, i hvilke baade Subjekt og Prædikat
udtrykkes, vedbliver det logiske Prædikat at være det mest
fremtrædende Element, medens Subjektet kan henstaa i for
skellige Grader af Dunkelhed. Det er paa dette Forhold mel
lem det Dunkle eller Übestemte og det Klare eller Bestemte,
man maa fæste Opmærksomheden, naar det skal afgøres,
hvad der er logisk Subjekt og hvad der er logisk Prædikat.
Man kan ikke altid se det af den enkelte Sætning, men maa
ofte slutte det af hele Sammenhængen.
Ofte sættes i en Sætning det logiske Prædikat først for
Eftertrykkets Skyld, medens Subjektet følger tonløst bag
efter: Stor er de Efesiers Diana!" Nu er Tiden omme!"
Felix qui potuit rerum cognoscere causas!" — Det logiske
Prædikat er ofte grammatisk Subjekt eller Adjektiv ved dette:
Z>m er Manden!" Alle Gæsterne ere komne." — Man vil
stedse kunne kende det logiske Prædikat paa Betoningen,
hvilken Plads det saa ellers indtager i grammatisk Hense
ende: Kongen kommer ikkeY1 Han er gaaet." - Ved Spørgs
maal - baade Bestemmelses- og Afgørelsesspørgsmaal
er det stedse et logisk Prædikat, der savnes og søges. Man
har terminus a qvo og søger terminus ad qvem. Naar vi gaa
tilbage til de Hovedspørgsmaal, som ligge til Grund for alle
andre Spørgsmaal, komme vi til Grundprædikaterne, de saa
kaldte Kategorier. Kant kaldte træffende Kategorierne,
Tænkningens Grundbegreber, Prædikater til mulige Dom
me". Al tænke, siger han, er Erkendelse ved Begreber, og
Begreber bestemme, som Prædikater for mulige Domme, No
get, der hidtil henstod übestemt*).
Et og samme Subjekt kan successivt bestemmes ved en
Række Prædikater. Ja, i Sætninger af beskrivende eller re
sumerende Art kan næsten hvert eneste Ord udtrykke et lo
gisk Prædikat. F. Ex. En fattig Bonde gik ind til sin Nabo
for at bede ham staa Fadder til sin nyfødte Søn" (Begyndel
sen af Tolstoi’s Fortælling Gudsønnen"). Vi faa her en
hel Bække Nyt at vide paa en Gang. —
32. Er nu et Prædikat knyttet til et Subjekt som nærmere
•) Kritik der reinen Vernunft 2 p. 94; 105 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free