Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - A. Animisme, Platonisme og Positivisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. Tankens Historie.
116
religiøs Erfaring forstaar den Maade, hvorpaa det menne
skelige Følelsesliv stemmes gennem det, der opleves med
Hensyn til menneskelige Formaals og Idealers Skæbne under
Tingenes Gang, saa vil denne Erfaring bidrage Meget til
den Maade, paa hvilken Tilværelsens Magter opfattes; den
religiøse Erfaring har en ansporende og fremaddrivende Ind
flydelse paa hele Verdensanskuelsen. Man sammenligne blot
Homers Verdensanskuelse med Hesiods, Platons med Mark
Aurels, Vedadigtenes med Buddhas, den ældre Jødedoms
men den profetiskes. Men efterhaanden indsamles der ogsaa
Erfaring og Forstaaelse af Tingenes naturlige Sammenhæng,
altsaa fysisk Indsigt. Og jo mere Samfundslivet og det per
sonlige Liv hos de enkelte Individer udvikler sig, jo mere
Sammenhæng det menneskelige Personlighedsliv frembyder,
des mindre kan man tænke sig Gudernes Virken ledet af
øjeblikkelige og skiftende Motiver. Den psykologiske og den
fysiske Erfaring mødes saaledes med den religiøse.
43. Animismen (i videste Betydning) er endnu ikke for
svunden som Tydningsprincip, fordi den strenge Videnskab
udvikler sig. Den begrænses til Verdens Skabelse", eller
til visse overordentlige, i Menneskeskæbner stærkt indgri
bende Fænomener, eller man finder i den den sidste For
klaring af den Kendsgerning, at der overhovedet raader Lov
mæssighed i Naturen. Hos nogle af den nyere Tids største
Forskere findes det animistiske Tydningsprincip i en eller
flere af disse Former. K epler og Descartes begrunde
Overbevisningen om Universets Naturlovmæssighed ved Guds
Fuldkommenhed. Ifølge Leibniz udstraale" alle Mona
der, Tilværelsens sidste Elementer, fra en Urmonade, ved
hvis Valg den bedste af alle mulige Verdener er bleven til,
en Verden, hvis Gang bestemmes af strenge Naturlove, men
saaledes, at selve disse Naturlove ere bestemte ved Hen
synet til den størst mulige Fuldkommenhed". Solsystemets
harmoniske Bygning og andre hensigtsmæssige Naturindret
ninger skyldes ifølge Newton Guds Indgriben og under
lægges ikke naturvidenskabelig Forklaring; selve det uende
lige Rum, Matematiken forudsætter, er Guds Sanseorgan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
