Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - B. Antik og moderne Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antik og moderne TænJcning. 127
den usynlige Uforanderlighed omfattedes med religiøs Ære
frygt, som et Tilhold under Tingenes Skiften. En ejendom
melig religiøs Type gør sig her gældende*) — men i mærke
lig Forbindelse med et fysisk og et logisk Ideal. Den Forud
sætning, at det Uforanderlige er bedre eller fuldkomnere
end det Foranderlige, opgave Grækerne ikke, ligesaalidt som
Inderne opgave den.
I en ejendommelig Modsætning til denne Tendens i det
græske Aandsliv staar den græske Sans for det Konkrete,
det Individuelle og det Anskuelige, den levende Trang til
plastisk Udformning af det aandelige Indhold. Ikke blot
Mytologiens Guder og Kunstens Skikkelser, men ogsaa Tan
kens Ideer stode som klare Billeder, hvis i sig selv hvilende
Fasthed hverken Tankens Analyse eller Erfaringens stigende
Fylde kunde opløse. Den enkelte lagttagelse og det enkelte
Individ stod som Noget for sig, begge i Modsætning til den
begrebsmæssige Tænkning. Hos Aristoteles kulminerer denne
Modsætning; ti ligesaa overbevist som han er om, at kun
det Almene er Genstand for Tanken og Videnskab, lige
saa overbevist er han om, at kun det Individuelle har Exi
stens eller Væsen. Det Individuelle er elet, som er Gen
stand for alle Udsagn, men som aldrig selv kan bruges
som Prædikat. (Smlgn. 34).
48. Renaissancens Tænkning førte ud over den Modsæt
ning, ved hvilken den græske Videnskab var stanset. Den
Mangfoldighed og Omskiftelse, Livet og Erfaringen frem
byder, opfattedes nu netop som Midler til at lære Naturen
ret at kende. Nicolaus C us anus ogGiordano Bruno
viste, at Tanken selv arbejder sig frem gennem Modsæt
ninger, virker ved stadigt at sætte Grænser og overskride
dem for at finde nye Grænser, saa at ingen Modsætning, ingen
Skranke en Gang for alle kan slaas fast. Og selve Erfaringen
førte nu til at opdage, at man paa altfor udvortes en Maade
havde draget Grænsen mellem Uforanderlighedens og For
anderlighedens Verden. Tyge Brahes nye Stjerne", som
saa pludseligt dukkede op i Uforanderlighedens Sfære, frem
*) Smlgn. min Religionsfilosofi 2 p. 51—55; 125—128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
