Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 111. Tankens Former.
34. Det næste store og epokegørende Forsøg paa en Ka
tegorilære blev gjort af Kant. Om Enkeltheder i hans Teo
ri maa jeg henvise til min Afhandling Om Kontinuiteten i Kants
filosofiske Udviklingsgang (Vid. Selsk. Skr. VL) og til mit Værk
Den nyere Filosofis Historie. Her skal jeg kun fremhæve nogle
Hovedpunkter.
Med fuld Bevidsthed udleder Kant Grundprædikaterne
eller Kategorierne af Domsfunktionen. Og idet han opfatter
Dommen som fremgaaende af en forbindende Virken, en
Syntese, og fremdeles i Syntesen ser en Virken, der ligger
til Grund i al Bevidsthed, hvad enten vi bemærke den eller
ikke, saa har han bragt Kategorilæren i den nøjeste For
bindelse med den menneskelige Bevidstheds hele Natur.
Derfor er Kant ogsaa klar over, at Kategorierne foreløbigt
kun ere vor Tankes Former, medens Aristoteles umiddel
bart opfattede dem som Tilværelsesprædikater (xaxrjyoptac xoO
OVTOS. Categ. c. 2). Efterat have opstillet Kategorierne gaar
Kant da over til at undersøge, hvorledes, med hvilken Ret
og i hvilken Udstrækning de kunne siges at føre til gyldig
Erkendelse. Han skeiner altsaa bestemt mellem den Kends
gerning, at vi arbejde med visse Tankeformer, og Gyldig
heden af den Erkendelse, der kan vindes ved deres Hjælp.
Kant var overbevist om, at der gaves et bestemt Antal af
Kategorier, der med Nødvendighed fremgaa af Tankens Na
tur. Han støtter denne Overbevisning derpaa, at der gives
et bestemt Antal indbyrdes artsforskellige Klasser af Dom
me, og at der til hver saadan Klasse maa svare en Kategori.
Saaledes skulde f. Ex. de negtende Domme danne en egen
Klasse, ligeled.es de kvantitative Domme. Efter hvad vi tid
ligere have udviklet (26; 32), kan ider her ikke være Tale
om en Artsforskel. Ogsaa hvad de (andre Arter af Domme
(f. Ex. de problematiske og hypotetiske) angaar, vil det kunne
vises, at det er sproglige, ikke rent logiske Grunde, der føre
til at skeine mellem dem. Kants Tolvtal er derfor ligesaa
lidet begrundet som Aristoteles’ Tital*).
•) Smlgn. allerede G. E. Schulze’s Kritik i Kritik der Theorelischen Philosophie
<1801). 11. p. 291—333.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
