Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 111. Tankens Former.
Kategorier staar Relationen først. Den kundgør sig i Tan
kens skelnende, identificerende og bestemmende Virksom
hed, en Virksomhed, der ogsaa er afgørende for alle andre
Kategorier, skønt Renouvier opstiller dem ved Siden af den
første. Et bestemt Princip for Ordningen af Kategorierne
kan ikke ses. Ordningen er følgende: 1) relation; 2) nombre;
3) position; 4) succession; 5) qualité; 6) devenir; 7) causalité;
8) finalité; 9) personnalité. Indenfor hver af dem søger Re
nouvier at paavise en Trehed af Tesds, Antitesis og Syntesis,
som Kant allerede havde antydet, men som ikke kan gennem
føres uden Kunstleri. En nærmere Kritik af Renouviers
Opstilling vil jeg ikke give; en saadan vil indirekte fremgaa
af den Ordning, jeg senere vil forsøge at paavise mellem
de Kategorier, jeg finder. Renouvier er klar over, at en De
duktion af Kategorierne som den, Kant havde forsøgt, er
umulig, og at kun Erfaringen kan afgøre, om vort Kategori
system er det rette. Erfaringen selv er en Syntese, og Kate
gorierne ere de konstante Relationer, der gøre sig gældende
i Erfaringen, — Relationer, der forudsætte ligesaa mange
specielle Former for Syntese. *)
Ogsaa hos Eduard v. Hartmann er Relationen en
Hovedkategori (Urkategorie), fordi vor bevidste Tænken er
en Reflekteren, en Forholdssætten ; den fremdrager de For
hold, som Alt, hvad der bliver Genstand for Revidsthed,
underligger. Al Væren er Forholdsværen. Og dette gælder og
saa for al Sansning, skønt denne har sine specielle Kategorier
(Kvalitet, Kvantitet, Udslrækning i Tid og i Rum). Inden
for Tænkningen skeiner Hartmann mellem den reflekterende
Tænken, der ytrer sig i Sammenligning, Skelnen og For
binden, Maaling, Slutten, og den spekulative Tænken, hvis
Kategorier ere Kausalitet, Finalitet og Substantialitet. **)
Heller ikke her kan jeg gaa ind paa en nærmere Kritik.
Det kom mig ved denne Oversigt især an paa at fremhæve
Hovedpunkterne, ved hvilke der jo ogsaa viser sig en vis
*) Smlgn. foruden min Bog Moderne Filosofer, p. 72 f. : G. SéaiJles: La phi-
losophie de Charles Benouvier. (1905). p. 84—133. — L. Dauriac i Revue de Méta-
physique et de Morale. 1909. p. 487—496.
**) Smlgn. Arthur Drews: Hartmanns philosoplusches System. (1902). p. 766—846.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
