Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Fundamentale Kategorier. 165
for vor Erkendelse – enten ved dens Begyndelse eller ved
dens Ende. Hvis alt Givet, alle Emner og Elementer, var af
den Art, at saadanne Rækker kunde dannes, vilde Erken
delse være umulig. Selvfølgeligt maa der være en Anledning
til at danne RæJkken. Rækken kan angive, hvad der viser
sig for os paa et vist Tidspunkt eller paa et bestemt Sted,
i vor Sansning, i vor Fantasi eller i vore Drømme. Men
hvis der ikke viser sig nogen anden Grund til Sammen
stillingen, kunne Leddene byttes om paa hvilkensomhelst
Maade, eller skydes ud, eller læses i hvilkensomhelst Orden.
Det eneste Baand, der for en Stund forbinder dem, har Intet
at gøre med deres indbyrdes Forhold.
Umiddelbart given kan en saadan Række egentligt aldrig
være. Kun ved en Mængde indgaaende Sammenligninger kan
man naa til Overbevisning om, at alle Lighedspunkter eller
bestemte Forskelsforhold mangle. En Tilnærmelse til en kao
tisk Forskelsrække have vi i den blotte Indsamling af lagt
tagelser og Kundskaber (experientia vaga). At der mellem
vore Emner ikke gives andre bestemte Forhold end netop
det, at de ere samlede paa samme Tid og Sted, kan kun
godtgøres ved indgaaende Undersøgelse. Absolut Fornuft
løshed (Irrationalitet) kan kun godtgøres ved Brug af For
nuften (ratio); kun denne kan kende sin Grænse, og kender
den den ikke, er der ingen anden Kraft eller Evne, der ken
der den. Grænsen for Erkendelsen betinger, naar den paa
vises paa denne Maade, en docta ignorantia.
Gjaldt en kaotisk Forskelsrække for alle Emner i alle
mulige Erfaringer, vilde deraf følge en absolut Pluralisme.
I Antagelsen af absolute Atomer, i Hume’s Lære om sam
menhængsløse Perceptioner", i Kanfs Stof" saavel som
i hans Dinge an sich", i Herbarts Realer" er der større
eller mindre Tilnærmelser til en saadan Opfattelse. Men
Pluralismen hævdes ved en Forsken, der gaar ud over det
umiddelbart Foreliggende. Man kan ikke her beraabe sig
paa umiddelbar Erfaring. Pluralismen maa stedse være ra
tionalistisk. Kun Eftertanken vilde kunne godtgøre et ab
solut Kaos, og Godtgørelsen vilde være vanskelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
