Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 111. Tankens Former.
Hvor en saadan Række kan dannes, viser det sig, at de
givne Forskelligheder vare forklædte Idenditeter. En saa
dan Række er baade symmetrisk, transitiv og konvertibel.
Den kan læses bagfra saavel som forfra; Leddene kunne
ombyttes; og Led kunne skydes ud. Disse Egenskaber har
denne Række fælles med sin fuldstændige Modsætning, den
kaotiske Forskelsrække. Mellem disse to Grænser bevæger
vor Erkendelse sig. De to Grænser have det fælles, at de
kun kunne paavises efter omhyggelig Undersøgelse. En
absolut Identitetsrække kan kun opstilles, naar man over
alt kan sætte et Led istedetfor tet hvilkensomhelst andet,
uden at der sker nogen Forandring i hele Sammenhængen.
Dette er træffende udtrykt i Leibniz’s Definition af Iden
titet (49): Identiske ere de Ting, der kunne sættes i hin
andens Sted uden Brud paa Gyldigheden." Forskel er der
imod tilstede, hvor det Ene ikke overalt kan sættes istedet
for det Andet (in qvibus substitutio aliqvando non suc
cedit)*). Det er klart, at om Substitutionen lykkes overalt,
kan være meget vanskeligt at afgøre, især paa specielle
Omraader, hvor mange Betingelser virke sammen. Man vil
strengt taget aldrig komme ud over det Hypotetiske — lige
saalidt som ved den modsatte Grænse, den kaotiske For
skelsrække.
Den absolute Identitet gælder ofte kun i en enkelt Hen
seende. Alle ere i den nyere borgerlige Ret lige for Loven",
saa forskellige de end ellers ere i Stand og Kaar. Betrag
tede som Søskende" staa alle Børn af samme Ægteskab
ens. Overhovedet kan der opstilles en absolut Identitets
række, naar forskellige Emner falde ind under samme Be
greb. Det ligger netop i Begrebet Exempel, at forskellige
Emner kunne stilles istedetfor hverandre i en bestemt Hen
seende, hvor forskellige de end ellers ere. Som Heste be
tragtede er en gul Hest identisk med en rød, en Norbagger
med en normannisk Fragthest o. s. v. Analogier kunne idet
hele — i den bestemte Henseende, i hvilken Analogien gæl
der — betragtes som Identiteter.
*) Non inelegans specimen denwnstrandiAn abstractis. Opera phil. ed. Erdmann.
p. 94. jfo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
