Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - a. Identitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 111. Tankens Former.
hovedet) til en Del eller Art (Identiteten), ligesom naar vi i
Geometrien definere Punktet ved Linien, Linien ved Fladen.
Fladen ved Legemet*).
Man kan derfor heller ikke definere Lighed som Identi
tet-f-Forskel. Dette er en enkelt Art af Lighed (se 21), men ikke
den eneste. Naar to Farver ligne hinanden, kan man ikke
dele" denne Lighed i Identitet og Forskel. Ligheden staar
her for os som en umiddelbar Kvalitet, der uvilkaarligt op
træder, naar vi lægge to Farver som Gult og Orange ved Siden
af hinanden, i hvert Tilfælde, naar vi sammenholde dette For
hold f. Ex. med Forholdet mellem Gult og Violet. Der er, som
sagt, en Art Lighed, paa hvilken hin Definition kan passe,
nemlig den sammensatte Lighed, som er tilstede, hvor to
Emner i nogle af deres Dele have aldeles samme Beskaffen
hed, i andre forskellig Beskaffenhed. Vi kunne ofte substi
tuere en Del af en Ting for den tilsvarende Del af en
anden Ting, f. Ex. sætte et Ben af en Stol paa en anden
Stol, hvis Sæde og Ryg ere forskellige fra den førstes. Men
denne sammensatte Lighed er stedse afledet. Den forud
sætter Identitetsbegrebets Udsondring fra det almindelige
og übestemte Lighedsbegreb**).
Vi definere psykologisk-genetisk Identiteten som Lighe
dens højeste Grad, og logisk, i Tilslutning til Leibniz, som
Substitutionsmulighed. Denne logiske Definition er experi
mentel. Der vil i hvert enkelt Tilfælde gøre sig Forskelle
gældende, og vi maa prøve os frem, hvorvidt Substitution
kan gennemføres. Det kommer i de enkelte Tilfælde an paa
Opgaven og Synspunktet, om Emner skulle betragtes som
identiske eller ikke. Det er Formaalet, der bestemmer. Har
jeg et Formaal, som for mig er Et og Alt, staar Alt, hvad
der ikke tjener dette Formaal, som identisk, som ligegyldigt.
For Fanatikeren er al Tro, der ikke falder sammen med hans
egen (positive eller negative) Tro, ligegyldig. Intellektuelt set
*) Snilgn. Zeuthen: Matematikens Historie I. p. 102 f og E. Maoh: Erkenntnis
isnd Irrlum. p. 354 om analytiske Definitioners Fortrin.
**) Om den skæbnesvangre Indflydelse denne Definition har havt i Psykologien.
Smgln. min Psykologi» p. 208, 221 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
