Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - b. Kvalitetsforhold (og deres Reduktion)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Formale Kategorier, b. Kvalitetsforhold. 183
det Spørgsmaal afgjort, om Lysets Bevægelse var al opfatte
i Analogi med en Bølgebevægelse (Undulation) eller i Analogi
med en Udslyngen (Emission). Paa det religiøse og det me
tafysiske Omraade er det baade vanskeligt, om ikke umuligt,
at gennemføre de der anvendelige Analogier med fuld Konse
kvens, og at anstille streng Sammenligning mellem Konse
kvensernc og Erfaringen; Analogiernes Berettigelse kan
derfor ikke verificeres.
Leibniz har først opdaget*), at al idealistisk Metafysik,
og dermed ogsaa alle religiøse Forestillinger, hviler paa Ana
logi, idet Mennesket opfatter Tilværelsens inderste Kræfter
i Lighed med det, der rører sig i dets egen Sjæl. – Ogsaa
en materialistisk Metafysik bygger iøvrigt paa Analogi, kun
at den henter denne fra en anden Side af Erfaringen.
En overordentlig vigtig Brug af Analogien gjorde Kant**),
idet han lærte, at Aarsagssætningen kun udtrykker en Ana
logi mellem Forandringerne i Naturen og Overgangen fra
Grund til Følge i Tænkningen. Forandringernes og Begi
venhedernes Rækker fortolkes altsaa i Analogi med en Række
af Præmisser og Konklusioner i Logiken. Ogsaa dette <var
en Opdagelse. Tidligere identificerede man Begreberne Grund
og Aarsag (saaledes Spinoza og Leibniz), og naar denne Iden
titet viste sig uholdbar, stod det som den eneste Udvej at
negte Aarsagssætningen (Hume).
Maxwell og Cournot opfattede Talbegrebets Anven
delse paa reale Emner isom grundet paa Analogi mellem
Talrækken og Emnernes Rækker. Ved fysisk Analogi," siger
Maxwell***), forstaar jeg den delvise Lighed mellem to
Erfaringsomraaders Love, der bevirker, at det ene belyser
det andet. Saaledes ere alle Anvendelser af Matematiken i
Videnskaben grundede paa Forhold mellem de fysiske Stør
relsers Love og de hele Tåls Love, saa at de exakte Viden-r
skabers Stræben gaar ud paa at føre Naturens Problemer
*) Den nyere Filosofts Historie- I. p. 350 f.
•*) Se Afsnittet om Analogier" i ,Kritik der reinen Vernunft."
***) Om Faradaijs Kraftlinier. 1855. (Tysk Overs, ved Roltzmann i OstwakTs -Klas-
siker der Naturwissenschaft". p. 4.) Smlg. min Bog ..Moderne Filosofer" p. 83 f. —
E. Mach og H. Hertz have ført MaxweU’s Ide videre. (Moderne Filosofer, p. 90 f; 93.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
