Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - b. Kvalitetsforhold (og deres Reduktion) - 4. Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Formale Kategorier, b. Kvalitetsforhold. 199
som paa Tidens Omraade. Tanken om indifferenza della
natura blev gennemført. Den er af stor Betydning for Forsk
ningen, som derved fik Anvisning til at søge Forklaringer
af, hvad der sker i Naturen, paa anden Maade end ved at
henvise til Steders og Tiders Særegenheder.
Men naar Stederne i Rummet kun ere forskellige ved
deres Beliggenhed, og det ene Steds Beliggenhed igen be
stemmes ved dets Forhold til det andet Sted, og saaledes
fremdeles, stedse i Kraft af samme Lov, følger med Nød
vendighed, at der ingen absolute Beliggenheder, absolute
Steder kan gives. Kun langsomt trængte Erkendelsen af
Stedsbestemmelsernes fuldstændige Relativitet igennem.
Kopernikus antog endnu Fixstjernesfæren for commu
nis universorum locus. K epler vægrede sig ved at drage
Brunos dristige Konsekvens, at Fixstjernerne ikke kunde an
tages at være lige langt fra os. Og selv Newton talte endnu
om loca primaria, der paa en Gang bestemme deres egne og
andre Steders Beliggenhed. Vanskelighederne ere dog heller
ikke her større end ved typiske og almene Forestillinger
overhovedet: vi tænke i Exempler, og derfor maa vi, hver
gang vi tale om Steders Beliggenhed, om Bevægelsers Ret
ning, om Inerti o. s. v. forudsætte et bestemt Sted, i For
hold til hvilket alle saadanne Bestemmelser gælde. Ogsaa
ved selve Identitetsbegrebet viste det sig jo nødvendigt at
angive et bestemt Synspunkt i hvert enkelt Tilfælde (se 73).
Nu først bliver Begrebet om det rene Rum som konstru
eret ved Sammenfatten af ensartede Elementer muligt. Under
dets Udvikling har det af praktiske og teoretiske Grunde
været Interessen for Udmaaling, altsaa kvantitativ Bestem
melse, der har været ledende. Den maalende (metriske)
Geometri har derfor udviklet sig før den projektive eller
deskriptive, der direkte undersøger Rumforholds Lighed
og Ulighed, og forsaavidt logisk set danner Forudsætningen
for hin, da den kvantitative Sammenligning forudsætter den
kvalitative. Baade den maalende og den beskrivende Geome
tri have deres Interesse ud over Orienteringen i Omverdenen.
Ti vi bruge Rumsanskuelsen til at symbolisere alle Forskels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
