Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - d. Rationalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Formale Kategorier, d. Rationalitet. 205
og kunne begrundes ad helt andre Veje end den, der har ført
til dem. Ved Begrundelsen bliver det bestemt afgjort, hvilke
Forudsætninger der medvirke, og hvor langt deres Betydning
naar.
Omsætningen fra Skøn eller Intuition til Slutning (Begrun
delse) er et nyt Exempel paa Udrensning af Kvaliteter. En
Overbevisning, der uvilkaarligt har dannet sig ved Samvir
ken af lagttagelser, Erindringer, Stemninger og Tilskyndelser,
kan fremtræde med Enkelthedens og Umiddelbarhedens
Præg ligesom Farve- eller Lugtfornemmelser. Der hviles da
trygt i den, saalænge ingen modstridende Elementer vække
Uro og Tvivl. Naar dette sker, bliver Spørgsmaalet, om den
kan omsættes til Slutning. Eftertanke over de Emner og
Elementer, der betinge Overbevisningen og kunne spores i
den, direkte eller indirekte, er Forudsætningen herfor. I
den nye Form, som Slutning, faar Overbevisningen en noget
anden Karakter, men der er ingen psykologisk Grund til at
tro, at den nødvendigvis skulde miste sin Energi, dersom
blot Omsætningen til den nye Form fuldt ud lykkes.
Det maa vel fastholdes, at det kun er en ny Form, der til
vejebringes ved Overgangen fra Skøn, Intuition eller Overbe
visning til Slutning. Vi bevæge os endnu indenfor de formale
Kategoriers Verden, og Slutning er en ren Tankeform, lige
som Tid, Tal, Grad og Sted. Forudsætningen er stadigt, om
Emnerne, som vi ikke frembringe, tilstede Anvendelsen af
vore Former, selv de for os mest tvingende af dem. Vi have
ikke Ret til, med Aristoteles og Leibniz, uden videre at gøre
Rationaliteten, Forholdet mellem Præmisser og Konkliision,
til et metafysisk Princip, Udtryk for en Tilværelseslov. Ved
at betone denne Forskel mellem de Former, vi raade over,
og deres reale Betydning, nærme vi os Overgangen til de
reale Kategorier, og gennem dem til Problemernes Verden.
Men forinden vi foretage denne Overgang, er der endnu nogle
Bemærkninger at gøre om Rationalitetskategorien.
86. Ligesom der fordetmeste i Anskuelsen vil være Mere,
end Dommen kan ndtrykke, og i Subjektet Mere, end Prædi
katet indeholder, saaledes ville Slutsætninger ikke altid inde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
