Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - c. Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. c. Vdvikling. 229
gang fra potentiel til aktuel Energi. Først som aktuelt
(évepyswc) naar et Væsen sin fulde, udprægede Form. Ari
stoteles søger at beskrive Tilværelsen som en Række af
Overgange fra Mulighed (Stof) til Virkelighed. (Form). Hvad
der hindrede Aristoteles i at give en Udviklingslære, var
hans Forudsætning om, at den fuldt udviklede Form var
det sande Virkelige; de Trin, ad hvilke den naas, blive ikke
Genstand for alvorlig Undersøgelse, men affærdigedes med,
at de indeholdt Mulighederne" til den fuldendte Form. Mu
lighedens Begreb, der, som vi have set, har sin Betydning
som Markering af et Problem, en fremtidig Opgave (92), fik
ikke hos Aristoteles, og endnu mindre hos hans Efterfølgere,
denne metodiske Betydning, men blev altfor ofte et blot
Ord, der lukkede for videre Spørgen. — Hvad Kant angaar,
havde det ligget ham nær at give Udviklingsbegrebet en
Plads mellem sine Kategorier, da han opfatter Kontinuiteten
som et Hovedsynspunkt, der gælder for dem alle (54). Det
skyldes kun det Kunstige i hans Opstilling, at det ikke er
sket. I specielle Spørgsmaal spillede Udviklingsbegrebet en
stor Rolle for ham, som det ses af hans kosmogoniske Hypo
tese, hans Antropologi og hans historiske Opfattelse.
Udviklingsbegrebet er en Tankeform, som Erfaringen har
fremtvunget. Trangen til Dvælen ved Anskuelsen af Em
nerne, som de fremtræde, og til at lægge Vægt paa deres ind
byrdes Forskellighed hindrede længe dens fulde Anerken
delse. Modsætningen mellem antik og moderne Tænkning
ytrer sig ganske særligt paa dette Punkt. Den antike Tendens
til at fastholde Formernes Bestaaen, saa at Overgangen fra
Mulighed til Virkelighed mere Var en Slags Afsløring eller
Afvikling end en egentlig Udvikling (i den Betydning, i hvil
ken vi nu tåge Ordet), holdt sig meget længe, selv paa et
Omraade, hvor Erfaringen kunde synes at tale lilstrækkeligt
tydeligt. Den saakaldte Præformationslære (Leibniz, Haller,
Bonnet), antog, at det organiske Individ allerede var tilstede
i Spiren (hvad enten man nu, som Leibniz lagde mest
Vægt paa Sæden, eller med Haller og Bonnet paa Ægget),
saa at Væxten kun var dels en Tiltagen i Størrelse, dels en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
