Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 IV. Tankens Opgaver.
se menneskelig Videnskab i det rette Lys. Kant fremdrog
den i mere almindelig Form end Leibniz (i den anførte Ud
talelse), idet han betonede, at al vor Erkendelse er bestemt
ved. den menneskelige Organisation. Tænk en anden Orga
nisation — og et andet Verdensbillede vil da kunne være Føl
gen! — Naar Leibniz’ Monader hver for sig opfattede Uni
verset suivant son point de vue," saa laa Kants Teori ikke
fjernt. —
110. Hvad der i det enkelte Tilfælde betegnes som Emne,
beror paa Synspunktet. En Sanse-, Erindrings- eller Fantasi
anskuelse kan betragtes som Emne for Eftertanken, medens
den fra et andet Synspunkt selv er dannet paa Grundlag af
endnu simplere Emner. Forskellen beror stedse paa, at Ak
tivitetsmomentet er mere udpræget i Formen end i Emnet.
Det; der ikke kan udledes af selve vor Tankes Natur, er i
højere Grad tilstede i Emnet end i Formen, paa hvilket
Trin Vi saa opsøge denne Modsætning, der aldrig ganske for
svinder. Hvori saa dette af selve vor Aktivitet Uafledelige
har sin Grund, saa vidner det dog om, at der bestaar Noget
foruden os. Dette er det, vi mene, naar vi tale om Tilværelsen
som mere omfattende end Tanken. Vi maa her vende Wal
lensteins Ord om og sige: Gross ist die Welt, und das Gehirn
ist klein. Naar vi skeine mellem Erkendelse og Tilværelse, er
det, fordi vor Erkendelse stedse er et aabent System. Der
kan stedse opdukke nye Emner, der hverken kunne ud
ledes af tidligere Emner eller af vore Former. Det er for
medelst denne stadige Mulighed, at vi tale om en Tilværelse,
af hvilken vi selv ere Led. Baade vore Emner og vore For
mer vise ud til den, naar vi spørge om deres Oprindelse.
Vore Former kunne jo selv betragtes som Emner.
Kun højst indirekte kundgør Tilværelsen sig for os, nem
lig gennem det Arbejde, de opdukkende Emner nøde os
til at foretage. Det er ikke blot Emnerne, det er ogsaa For
merne, der maa have deres Grund i en større Sammenhæng.
Ka rit, der dog ellers saa energisk fastholder Modsætnin
gen mellem vor Erkendelse og Tingen i sig selv", og som
i Regelen blot lader Stoffet" udspringe af denne, antyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
