Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. a. Former og Principer. 273
kendelsesteoretiske Retninger en Forskel i Klangfarven;
Mere bør den i hvert Tilfælde ikke være.
Men der er et Moment, ved hvilket Kriticismen stedse vil
beholde en fremragende Plads i den erkendelsesteoretiske
Diskussion. Det er den Vægt, den lægger paa den analytiske
eller regressive Metode til at finde Erkendelsens Former og
Principer. En Undersøgelse af denne Art er, som paavist i
det Foregaaende, Forudsætningen baade for Dogmatisme,
Vilkaarlighedsteori (Postulatteori), Empirisme og Pragmatis
me, fordi den angaar, hvad der skal opstilles som Dogme,
som Postulat, som Erfaring eller som god Økonomi. Her er
Noget, enhver Erkendelsesteori maa yde. Og her er Noget,
der kan udskilles fra de historiske Former, i hvilke Kriti
cismen fra først af er fremtraadt, — baade fra Kants dogmati
serende Rationalisme og fra Postulatteoriens Betoning af
Springet. Derved vil den baade kunne lade Motiv og Emne
komme til den Ret, de virkeligt have.
Begrebet Arbejdshypotese kan meget vel stemme med
denne Betragtning, naar man lægger Vægt paa, at den
Maade, paa hvilken den menneskelige Tanke arbejder, maa
være bestemt ved dens Natur. Og dens Natur lære vi at kende
ved Studium af det uvilkaarlige Sjæleliv, saaledes som Psy
kologien ved Hjælp af sine forskellige Metoder undersøger
det, saavel som ved Studium af Tænkningens og Videnska
bens Historie. I sidste Henseende viser det sig, at der er
en vis Type, der stadigt fremtræder i de videnskabelige Prin
ciper og Hypoteser, ja selv i mytologiske Forestillinger, en
Type, der fører tilbage til en Trang efter Enhed og Kontinui
tet. Al Undersøgelse af den menneskelige Tanke er en Under
søgelse af denne Trangs Natur og dens Kampe for at vinde
Tilfredsstillelse. - - Ogsaa i de speciellere Antagelser, man
i Reglen først tænker paa ved Ordet Arbejdshypotese, vil
hint Præg findes. Saadanne Antagelser ere blot mere be
grænsede og tillempede Former for den almindelige Type.
Høffding : Den menneskelige Tanke 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
