Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 IV. Tankens Opgaver.
man stiller Helheden i Modsætning til Elementerne (f. Ex.
Organismen i Modsætning til dens Dele, Sjælen i Modsæt
ning til dens Tanker, Følelser eller Bestræbelser, Samifun
det i Modsætning til de Enkelte), saa kan det kun betyde,
at der udover den Virken, vi i de enkelte Tilfælde finde
i den enkelte Del, endnu er en Verden af Muligheder, en
Kapital af potentiel Energi, der under visse Betingelser
kan udløses og æaidre den enkelte Dels Virken. Og der
er her en stadig Vexelvirkning. Ti den enkelte Del (Celle,
Organ, — Tanken og Stræben, — Individ og Klasse) kan
selv medvirke til fortsat Dannelse af Muligheder, ligesom
den selv vil vise sig at have udviklet sig ved Hjælp fra
en Mulighedens Verden, der var mere omfattende end den
selv.
y. En tredie Opgave bestaar i at finde de forskellige
Trin, gennem hvilke Helheden har naat sin nuværende
Form. Her viser sig ganske særligt al Forskens historiske
Karakter – ikke blot i den Forstand, at selve Forskningen
har en Historie, et historisk Forløb, men ogsaa i den Be
tydning, at dens højeste og sidste Genstand er Historie, til
sidst Verdens" Historie, naar vi ved Verden forstaar den
mest omfattende Helhed af Emner, vi formåa at tænke.
Universets" Biografi indbefatter og forudsætter al Viden
skab — og peger stedse ud over enhver opnaaelig Viden
skab. Kun Kunsten, ikke Videnskaben kan tilsidst give os
Helhedsbilleder. Tanken ender stedse med en aaben Hori
zont, - - med et Spørgsmaal eller et Udraab, aldrig (naar
den forstaar sig selv) med et Punktum. Meningen" er aldrig
helt ude".
122. Der er altsaa nok for Tanken at gøre, før den faar
sagt sit sidste Ord. Og selve dette sidste Ord maa siges i
Kraft af Aarsagsprincipet. Det lyder maaske paa, at der
ingen Aarsager kan findes mere, men kan aldrig lyde paa>
at der ingen er*). Som jeg tror tilstrækkeligt at have paa
vist, kan der ikke føres noget Bevis for Aarsagssætningens
•) Om den Udvej at stanse ved Noget, der er ,Aarsag til sig selv", smlg. min.
Religionsfilosofl. § 10. (Anden Udgave p. 37—38.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
