Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. b. Former og Emner. 293
eden", naar man ikke siger, hvad den er! Og dog har
han selv defineret Friheden, naar han finder Kontinuiteten
mellem Fortid og Fremtid som dens væsentlige Kende
mærke*). Han er da selv Determinist, ikke blot, fordi han
definerer Friheden", men fordi han definerer den paa den
Maade, han gør. Bergsons Fortjeneste er det netop at have
liævdet Sjælclivets Kontinuitet overfor saadan Analyseren,
der forvexler sine ved Abstraktionens Kunst dannede Ele
menter med selve Draaberne i Livets Strøm.
Naar vi saa ofte stanse i vor Aarsagssøgen paa det psy
kologiske Omraade, er det især paa Grund af, at det her
er langt vanskeligere end paa andre Omraader at paavise
identiske Forhold og fuldkommen Ækvivalens. Men at dette
er Mere end en Gradsforskel, har Ingen Ret at paastaa.
123. Ofte beraaber man sig paa en umiddelbar Bevidst
hed om, at man kunde have handlet anderledes, end man
gjorde. Psykologisk set maa dertil siges, at hvis en saadan
Bevidsthed gives, maa det være Opgaven at vise, hvorledes
den er opstaaet. Og der frembyder sig her flere forskellige
Muligheder.
Jo mere en sjælelig Tilstand lægger Beslag paa vor Inter
esse og Opmærksomhed, des mindre agte vi paa de forud
gaaende og betingende Omstændigheder, og des lettere glem
me vi dem. Den hele Tilstand kommer til at staa for os
som oprunden af sig selv", og vi ere utilbøjelige til at
gaa ind paa en genetisk Forklaring af den. Allermest gælder
dette ved en alvorlig Villiesafgørelse. Naar efter en lang
indre Debat den afgørende Beslutning skyder sig frem og i
et Øjeblik jager alle modstaaende Betænkeligheder bort, da
synes der at foreligge et Brud paa Kontinuiteten. Den nye
Tilstand, i hvilken hele vort Sind er koncentreret i Tanken
om Handlingen, staar i en saadan Modsætning til Overvejel
sens Spild og Strid, at selvom vi bevare en Erindring om
denne, kunne vi dog ikke let tænke os en indre Sammenhæng
*) Les donnies immédiates de la conscience. 4 p. 166—168; 174 f. —Et besla>gtet,
men ejendommeligt Standpunkt indtager W. James i følge/ide Ytring: The onlij
«free will« I have ever thought of dejending is the charakter of noueltt/ in fresh activiti)-
situatlons. The experience of itctiuit:; (The Psychologial lieuiew. January 1905. p. 15.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
