Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - γ. Subjekt og Objekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 IV. Tankens Opgaver.
Naar vi betragte Noget som Objekt, maa vi angive Bc
skaffenheden af det Subjekt, i Forhold til hvilket det gør
sig gældende. Og naar vi betragte Noget som. Subjekt, maa
vi dels søge den objektive Sammenhæng, der bestemmer dets
Beskaffenhed og derved de Emner og Former, der staa til
dets Raadighed, dels agte paa, at vi ved denne Under
søgelse gøre det selv til Objekt for et Subjekt (hvis det er
os selv, saa for os selv i en noget anden Tilstand, i hvert
Tilfælde i et andet Øjeblik, end før). Vi have aldrig et
rent Subjekt (S), men stedse et objektivt bestemt eller dog
et objektiveret Subjekt (So). Og vi have aldrig et rent Ob
jekt (O), men stedse et subjektiveret Objekt (Os). S og O
ere blotte Abstraktioner. Hvad vi kunne have for os er
stedse So og Os.
Vi kunne i Henhold til denne almindelige Betragtning
anlægge tre forskellige Synsmaader med Hensyn til For
holdet mellem Subjekt og Objekt.
a. Psykologisk Synsmaade. Jeg søger her at forklare det
erkendende Subjekts Tilblivelse, med dets Organisation, dets
Sanse- og Tænkeevne o. s. v., ad naturvidenskabelig og hi
storisk Vej. Ethvert Subjekt er et Produkt af visse Betin
gelser, som jeg kan søge, om end ikke altid finde. Det Sete
afhænger af Øjnene, der se, og jeg søger her at udfinde,
hvorledes Øjnene have faaet deres nuværende Beskaffen
hed. Saaledes ogsaa med Tankeformerne, der maa have
udviklet sig under fysiske og sociale Betingelser. Jeg ud
leder da, saa godt jeg kan, Subjektet (Si) af Objektet (Oi)
eller af Objekternes Indbegreb. Denne Vcj gaa Empirismen
og Evolutionismen. Men de overse, at de indre Betingelser
ere en stadig Fomdsætning for de ydre Indflydelser. Der
forudsættes stedse tidligere Trin af det, der senere fremtræ
der som Si. Det, som Oi virker paa, kunne vi betegne som Ss,
idet det i hvert Tilfælde danner en Analogi til Si. (Smlgn. 9).
Ud over den stadige Vexelvirkning af indre og ydre Betin
gelser komme vi ikke. Der er her Mulighed for en uendelig
Række :
Si < Oi < S2 < Os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
