Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - c. Aand og Materie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, c. Aand og Materie. 329
c. Aand og Materie.
137. Det første Emne, vi undersøgte i Egenskab af Ur
fænomen, var Tilgængeligheden for Tanken. Denne Under
søgelse førte til at se Muligheden af en kritisk Monisme.
Skulde der nu ikke være Emner af mere konkret Art, der
kunde gøre Fordring paa at betragtes som Urfænomener?
Verdensanskuelsen vilde derved faa en bestemtere Karakter.
Eftertanken kunde da vende sig mod den Kendsgerning,
at Alt, hvad vi erfare, enten er af aandelig eller materiel Art.
Alle Emner falde i to store Hovedgrupper - - den ene om
fattende Fornemmelser, Forestillinger, Lyst- og Ulystfølelser,
Stræben og Villen, den anden omfattende alt Udstrakt og
Bevægeligt. Det er to fundamentale Kvaliteter, der her staa
overfor hinanden. Erfaringen viser os dem paa en Gang i
deres Forskellighed og i deres nøje Sammenhøren. Spørgs
maalet bliver, om et af dem, og da hvilket, egner sig til
Urfænomen og saaledes kan bestemme vor Verdensanskuelses
Klangfarve. Da vor Erfaring ikke frembyder flere Hoved
arter af Emner end disse to, synes der at være bundet Valg
imellem dem.
I Afsnittet om Tankens Psykologi blev allerede Forholdet
mellem det Aandelige og det Materielle drøftet, men væ
sentligst fra et psykologisk, empirisk og metodologisk Syns
punkt. Det gjaldt især om at finde en Synsmaade, der paa
en Gang udtrykte, hvad vi virkeligt vide om dette Forhold,
og hvad der egnede sig til som Arbejdshypotese at lægges
til Grund ved fortsat Forsken. Hvad vi virkeligt vide, er, at
der bestaar et saadant Forhold mellem de to Arter af Emner,
at der kan drages Slutninger fra den ene til den anden, —
at der altsaa bestaar et Funktionsforhold i matematisk Be
tydning imellem dem. Derimod var det tvivlsomt, om der og
saa bestaar et Tidsforhold imellem dem, med Omsætninger
fra fysisk Energi til psykisk, og omvendt. Men hint Funk
tionsforhold er nu ogsaa det, der først og fremmest er Brug
for under den fortsatte Forsken, saa at det egner sig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
