Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - c. Aand og Materie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, c. Aand og Materie. 335
er i" Grundlaget, i den übestemte Udgangsforestilling, kom
mer til at optræde som Led i Rækken (smlgn. 35), kan
ikke afgøres, og endnu mindre, om alle Sider af Tilvæ,
relsen kundgøre sig i det Emnegrundiag, (som vor Viden
saaledes bygger paa. Et Enten—Eller vilde kun foreligge,
dersom det kunde bevises, at alle Tilværelsens Grundtræk
kundgjorde sig i vor Erfaring, og at denne Erfaring var ud
tømmende karakteriseret ved Tvedelingen i aandelige og ma
terielle Emner.
Aand og Materie forholde sig (smlgn. 129) ikke til hin
anden som Ja til Nej. Der er et Modsætnings- eller Forskels
forhold mellem dem, men der behøver ikke at være et Mod
sigelsesforhold mellem dem. Det er muligt, at de forholde sig
til hinanden, som to Farvekvaliteter forholde sig, til hinanden;
den ene er ikke, hvad den anden er, men derfor er det
ikke sagt, at hvad der ikke har den ene Kvalitet, maa have
den anden. Kendte vi kun to Farver, f. Ex. Gult og Blaat,
vilde vi dog aabenbart ikke være berettigede til at sige, at
hvad der ikke er gult, nødvendigvis maa være blaat. Nød
vendigheden maatte i hvert Tilfælde begrænses til vor Er
faring. Vor Farveskala har en rent empirisk Karakter, en
øvre og en nedre Grænse, hvad der hænger sammen med
dybere liggende fysiske og fysiologiske Forhold. Naar der
er Mere i Tilværelsen, end vi tænke paa i vor Filosofi, be
høver Grunden ikke at være den, at vi ikke have filoso
feret ret; den kan ligge i, at dette Mere ikke kundgør sig
som Emne for os. Atter her støde vi paa det Irrationelle.
Ifølge denne Betragtning kunne vi, hvad den her fore
liggende Del af Tilværelsesproblemet angaar, ikke afslulte
vor Tænkning ved et Urfænomen, da intet af Emnerne egner
sig dertil. Hvis man vilde mene, at man kunde tåge dem
begge sammen og sige, at Tilværelsen var psykofysisk",
vilde man derved kun have faaet et klingende Ord, ingen
Løsning (smlgn. 9).
Ifølge Goethe er det Højeste, et Menneske kan naa
til, Forundringen", — og," føjer han til, naar Urfænomenet
sætter ham i Forundring, saa være han tilfreds; et Høj ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
