- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
365

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - a. Det etiske Problem - β. Den etiske Vurderings Rationalitet (Real Etik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. Vurdering, a. Det etiske Problem. 365
hed. Et saadant aandeligt Vindstille (Demokrifs yaXyjvT])
forudsætter ogsaa Undfangelsen og Gennemførelsen af den
store Tanke, paa hvilken den historiske Materialisme"
hviler. Etikeren behøver ikke at vugge sig i Illusioner med
Hensyn til den Magt, hans Tanker have. Det er for ham ikke
Opgaven at forsyne de store Masser" med Dogmer og Slag
ord, der tiltale deres elementære Drifter", ligesaa lidt som
han med Overmenneskets Foragt ser ned paa Massebevæ
gelserne. Han overlader Profeten at forme og udtale de Ide
aler, der virkeligt kunne føre fremad; selv er det ham kun
om Tankens Klarhed at gøre, og han stoler paa, at den
ogsaa kan give sit Bidrag til at afbetale paa Tidernes store
Gæld".
153. Baade i Samfundet og i den Enkelte er Opgaven
den at forene Enhed og Sluttethed med den størst mulige
Fylde af ejendommelige og selvstændige Elementer. Der be
staar, som det fra Oldtiden af gentagne Gange er blevet ud
talt, en Analogi mellem Begreberne Organisme, Personlighed
og Samfund, en Analogi, der i hvert Tilfælde kan benyttes
som Ledetraad-
Af særlig Betydning bliver her Forholdet mellem Per
sonligheden og Samfundet. Dette Forhold gør sig først gæl
dende som Problem i de kritiske Tider, hvor den uvilkaar
lige sociale Enhed ikke længere gælder. Indenfor Personlig
heden selv rører sig to Tendenser, den ene i Retning af
individuel Afsluttethed, den anden i Tilslutning til en
Gruppe, en større Helhed. Den ene er en Trang til Selv
hævdelse, den anden til Hengivelse. De frenitræde under
mange Former hver for sig, som vi ikke her kunne for
følge. De finde deres Forening i Retfærdigheden, opfattet
som en Villie til at behandle ethvert personligt Væsen, ogsaa
det egne, paa en Gang efter dets individuelle Ejendomme
lighed (hvad Natur og Kaar angaar) og efter dets Betyd
ning for Gruppen (Samfundet, Slægten), til hvilken det hører.
Retfærdigheden lader Selvhævdelsen komme til sin Ret, idet
den Enkelte staar som anerkendt efter sin Ejendommelig
hed, og Hengivelsestrangen sker ogsaa Fyldest, idet Hen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free