Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - α. Religionens psykologiske Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 IV. Tankens Opgaver.
have endnu virkelig Sans for denne Side af Sagen, der dog
er den egentligt menneskelige, og som tillige aabner Adgang
til at se en større, skjult Sammenhæng i menneskeligt Aands
liv bag alskens Bekendelser og Fornegtelser.
159. Filosofiens Forhold til Religionen (saavelsom til Livs
anskuelser, der have en Analogi med Religionen, hvad enten
man vil kalde dem religiøse eller ikke) kan kun være det,
at den i Religionen ser en aandelig Livsform, hvis psyko
logiske Karakter og hvis Plads og Værdi indenfor Aands
livet idethele det gælder at bestemme. Filosofien kan ikke
frembringe Tro og har stedse kun indirekte Betydning for
den Livsanskuelse, der udvikler sig hos selve Filosofen. Per
sonlighedens Syntese er stedse mere omfattende end Tan
kens, Videnskabens Syntese. Det er Filosofens Opgave at
forbinde den intellektuelle Redelighed, der anvender den
strenge Undersøgelses Fremgangsmaade paa ethvert Punkt
og hellere ender med at erkende sin Uvidenhed end med en
illusorisk Løsning, med den personlige Sandhed, der lader
Livsanskuelsen grunde sig paa, hvad der virkeligt er op
levet og ikke blot optaget ved Efterligning eller fra Over
levering. Selvfølgeligt vil han stræbe efter at faa den størst
mulige Sammenhæng mellem Tankens Udbytte og Livs
erfaringens Frugter; men han vil sikkert stedse erfare, at
de ikke dække hverandre. For enhver Videnskabsmand vil
denne Modsætning gøre sig gældende, naar han ser klart;
men Filosofen har særlig Anledning til at føle den.
Romantikens Filosofi mente at kunne føre ud over denne
Modsætning og genføde en Tid, i hvilken Kunst, Videnskab
og Religion skulde gaa sammen til Enhed, eller i hvert
Tilfælde til Harmoni. Hvorledes det i Danmark gik med
denne Forjættelse i Løbet af det nittende Aarhundrede har
jeg fremstillet i min Bog Danske Filosofer. Karakteristisk var
især Stillingen henimod Aarhundredets Midte. For J. L.
Heiberg var Religionen et Emne, som Filosofien, saaledes
som Hegel havde udviklet den, fuldstændigt kunde optage
og oversætte i den rene Tankens Form. Tankens Syntese
kunde altsaa optage det personlige Livs hele Syntese i sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>