Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
gik i firtiaarene sin idylliske periode, nutidslivet
var fattig og uten impulser, overalt var fred og
ingen fare, man fordypet sig i minder, studerte
for første gang for alvor sin historie, sine
folketraditioner, sit nationale utspring; litteraturen var
en stille sjø, avsperret fra verdenshavet, neppe
kruset av de storme som raset utenfor. Welhaven,
datidens største digter, har kun trætte og grætne
ord til pariseroptøierne i 1848, som forstyrret ham
i hans kontemplative ro og A. Munch gnider sig i
hænderne av spidsborgerlig glæde over at vort
land gaar saa ganske fri av det europæiske røre. —
«Catilina» er det eneste norske digterverk,
gjennem hvis blade der blæser noget av den
stormende uro og oprørets aand som utenfor Norge
betok verden i 1848. Dette indeholder varsel;
varsel om en ny slegt som skulde søke sit livs
indhold og idealer i andre sfærer end Welhaven
og Andreas Munch. Ogsaa Bjørnson mottok som
skolegut i Molde sterke indtryk av
februarrevolutionen, og Collin peker — uten tvil med rette —
paa det betydningsfulde i at vore to største
digtere fik sin ilddaab i denne verdensbrand.
Sjælehistorisk er «Catilina» et vigtig kapitel
i Ibsens utvikling. Det var første gang^ Jhajis
uttryksdrift for alvor slåp løs og brøt dæmningen,
første gang han følte uimotstaaelige kræfter i sit
indre; det var hans første anfald paa verden,
hans første tiltak til at erobre menneskene, hans
første skinnende haab og hans første bitre neder-
rv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
