Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
over, idet dramaet allerede indeholder flere
motiver som Ibsen efter sin vane senere tar op igjen
og fordyper. Saaledes stilles Aurelia overfor
Catilina næsten nøiagtig paa samme maate som
senere Eline Gyldenløve likeoverfor Nils Lykke
(i «Fru Inger»). Og endnu mere karakteristisk er,
som ofte paapekt, det forhold hvori helten stilles
til de to kvinder som kjæmper om hans besiddelse,
den sanseberusende og eggende valkyrie og den
fredsæle hjemmets engel. I disse to skikkelser
har vi allerede i utkast en hel række av Ibsens
kvingegalleri, gjennem hvilket der tydelig strækker
sig en lys stripe fra Aurelia og til fru Elvsted,
og en mørkere fra Furia til Rebekka West og
Hedda Gabler.
I «Catilina» er de to kvindeskikkelser endnu
ikke kunstnerisk utløst, lever ikke fuldt ut sit eget
liv, men virker som halve legemliggjørelser
av stridende magter i heltens bryst. Oprindelig
har de vei heller ikke sit utspring i
menneskeiagttagelse, men var kun, som lysalven og
svartalven i nogen av hans digte, symboler paa digterens
stemninger og idealer, — kamplysten og
freds-længselen. Senere flk de indhold av hans
livserfaring, variation og individualitet fra modellerne,
og bærer, uten at miste merkerne av sit fædrene
ophav, vidnesbyrd om den dypeste
kvindepsykologi, nordisk litteratur har frembragt.
«Catilina» var Ibsens første, ikke lykkede, tilløp
til "at " cTigte ut av eget indhold. Paa den anden
.JO—I*«MMMFsemv. - •«■•’ - ’<- *»•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
