Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Ogsaa i en anden retning peker
«Sankthans-natten» fremover mot Ibsens senere digtning.
«Men dine teorier om kjærligheden maa du give
løbepas,» sier Jørgen. «Mine teorier?» svarer
Poulsen, «aldrig i evighed; men jeg lader være
at anvende dem, det forstaar sig. I
forlibelsestiden tager man kjærligheden teoretisk, —
forlovelse derimod og ægteskab ser I, det er praktiske
forhold — og i det praktiske, ved man nok,
strækker ikke altid teorierne til.»
I denne replik ligger tydelig nok det
grundmotiv som Ibsen ti aar senere skulde variere saa
muntert og saa giftig i «Kjærlighedens komedie».
For at kunne opfylde sine forpligtelser som
«teaterdigter» grep Ibsen, som rimelig var naar
man forlangte et nyt nationalt drama av ham
hvert eneste aar, tilbake til sine tidligere arbeider.
Først (1853) tok han frem «Kjæmpehøien» og
underkastet stykket en gjennemgaaende omarbeidelse, som
dog ikke gjorde dramaet synderlig merkeligere.
Senere tok han «Rypen i Justedal» for sig og omskapte
det til et helt nyt drama som han døpte «Olaf
Liljekrans» (1856). Det ligger seks aar mellem de to
formninger, og i denne tid hadde Ibsen mottat
sterke impulser fra en bestemt kant. «Rypen i
Justedal» er udelukkende bygget over det bekjendte
sagn om en pike (ifølge traditionen Heibergættens
stammor) som efter svartedødens herjinger blev
ganske alene igjen i den norske fjelddal. I det
nye drama er dette motiv smeltet sammen med
motivet i visen om Olaf Liljekrans som blev tat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
