Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
ungdomsarbeider blev draget frem av glemselen;
de har ingen selvstændig digterisk værdi, men er
ikke uten interesse som led i Ibsens
utviklingshistorie.
Anderledes forholder det sig med de to andre
dramaer, som ogsaa fremkom i Bergen: «Fru
Inger til Østraat» (1854) og «Gildet paa
Solhaug» (1855).
Naar jeg tidligere har sagt at Ibsen væsentlig
tilegnet sig sin dramatiske kunnen ved praksis og
ikke gjennem studiet av æstetiske skrifter, saa
gjælder dette ikke ubetinget. For ikke at tale om
at han, likesaa fuldt som de aviskritikere han
haa-ner saa blodig i fortalen til 2den utgave av «Gildet
paa Solhaug», ogsaa selv hadde studeret J. L.
Heiberg og navnlig hans bekjendte bok Om
Vaudevillen, — saa var der ogsaa et andet teoretisk
arbeide som fik betydning for ham; det var
Hermann Hettners lille bok «Das moderne Drama»
som han lærte at kjende paa sin første
utenlandstur, og om hvilket vi av hans egen mund vet at
han læste den med interesse og utbytte. I flere
av hans avisartikler fra anden halvdel av
femti-aarene finder vi direkte impulser fra denne
læsning, og Hettners teorier har sikkert hat sin
betydning for formningen av fru Inger.
.....En vigtig plads i Hettners betragtninger over
det moderne drama indtar det historiske drama,
hvad der ganske vist har gjort indtryk paa Ibsen
som allerede paa skolebænken hadde følt sig gre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
