Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
for affektation eller forargerlig hovmod som man
møtte med haanlige skuldertræk eller
forstaaelses-løs uforskammethet.
Det var jo ogsaa «intelligensen», — kopisterne,
advokaterne, grossererne, — som fik ret;
henlæggelsen av Hærmændene blev opretholdt ikke bare i
«indeværende saison», men endnu fire lange aar.
Teaterbestyrelsen kunde staa med palmer i
hænderne, — snart fik de ogsaa støtte fra den
kant som de satte allermest pris paa:
«Hærmændene» blev forkastet ogsaa ved Det kongelige
teater i Kjøbenhavn. Det store kritiske lys som
alle dannede nordmænd i ydmyghet bøiet sig for,
den gamle J. L. Heiberg, hadde tait. Med mange
æstetiske ord hadde han begrundet sin dom som
samlet sig i den bekjendte, ofte citerte konklusion:
«Et norsk theater vil neppe fremgaa af laboratoriet
for disse experimenter; det danske trænger
hel-digvis ikke dertil.»
Kampen om Christiania teater var imidlertid
ingenlunde forbi, bestyrelsen sørget stadig for nyt
stof, begunstiget de danske skuespillere med høie
gager, avspiste de norske med sulteløn osv., saa
der blev uophørlige rivninger mellem den
nationale og den antinationale strømning ; navnlig
blusset kampen heftig op vinteren 1859, da Bjørnson
kom tilbake fra Bergen og traadte ind i
«Aftenbladets» redaktion. Som praktisk sceneleder hadde
Bjørnson faat beviset for, at det ingenlunde
manglet paa norske skuespillere, og han hadde fra
redak-tionskrakken i et anset blad en sterk position som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
