Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
langt digt i «Morgenbladet» : Til hr. skuespiller
Wilhelm Wiehe. Blom som tyve aar tidligere
hadde været en ivrig wergelandianer, hadde glemt
sin fortid og optraadte nu som rendyrket
danoman. De danske skuespilleres forsvinden var
kunstens undergang i Norge, ti vi mangler
det første grundlag for det hele,
en værdig holdning og et ædelt sprog.
I denne forbindelse var Blom uforsigtig nok
til at tale om misligheterne ved Det norske teater,
og her rammet han Ibsen paa det ømmeste punkt.
Ibsen svarte ham i et langt rimbrev, som
unegte-lig er mere storartet end nødvendig ved denne
leilighet; han skyter spurver med kanoner. Mest
interesse har den sidste av de femten lange
strofer. Blom hadde spaadd at naar de danske
skuespillere forlot os, saa stod vi foran Ragnarok paa
vor scene. Ibsen gaar ind paa Bloms tanke, men
den skræmmer ham ikke, og han slutter saaledes:
Men vær du trøstig. Ragnarok faar ende,
der flror en fremtids .sol. bak..aasens,bryn,
det dæmrer alt for slægtens friske syn,
den bedre morgen er alt grant at kjende.
Du skal faa se, at dagens lys kan brænde,
i—ifiri ............il ■ -• .«i ’•« ■
hvor trøskne stammer knak for nattens lyn ;
du skal faa se: den høieste blandt himle
er ikke Valhal, men det høie Gimle.
Vi ser at ogsaa Ibsen lølte na fcunflr gi nn-ryit
for den unge, stolte og urokkelige forvissning om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
