Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Hvorfor komedie? Jo, paa grund av den
skjærende og komiske motsætning mellem idé og virke-
.1 . i. V******* .-ro*,,*.* ,,Y. . ,
lighet, mellem liv og lære. Allerede ti aar
tidligere Hadde Julian Paulsen (i St. Hansnatten)
røbet hvad det dreiet sig om: «Men disse teorier
om kjærlighet maa du nu give løbepas?» «Mine
teorier,» svarer Paulsen, «aldrig i evighed; men
jeg lader være at anvende dem, det forstaar sig. I
forlibelsestiden tager man kjærligheden teoretisk;
— forlovelse derimod og ægteskab, — ser I, det
er praktiske forholde, — og i det praktiske ved
man nok, strækker ikke altid teorierne til.»
Kjærligheten hadde i den nordiske litteratur
nylig været gjenstand for en grundig diskussion.
I «Enten—Eller» og «Stadier paa livets vej» hadde
Kierkegaard med paradoksal steilhet stillet den
ideale fordring, og i «Amtmandens Døtre» hadde
Camilla Collett latt elskoven dø straadøden i et
hæderlig egteskap. Her er merker efter begge
forfattere i Ibsens komedie, mest efter Kierkegaard,
selv om Ibsen kommer til en anden konklusion
end han.
Ibsens konklusion er: egteskapet dræper
kjærligheten — kjærlighet er poesi, egteskap er prosa,
kjærlighet er en friluftsplante, den visner i
hus-ligheten, den kvæles under tanters klis, under
levebrødets krav, under vanens lunkne favntak.
Kjærlighet øker individets evner, aapner nye
muligheter, skaper og beriker; — egteskapet
forringer, hverdagsliggjør og fornedrer. — Se til pastor
Straamand, hvor var han ikke fyrig i sin unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
