Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
fem tunge aar i lidelse og nød, — han hadde
skrevet med sit hjerteblod, — han lyttet med
spænding og angst efter gjenklang; men nei, —
ingen var bedaaret av velklangen i hans vers,
ingen var slagen av lynet i hans vid, — først
taushet, likegyldighet, ikke en lyd, — og saa
forargelse, — ikke andet end forargelse som
efterhaanden fik utilhyllede uttryk. — En slik
opfatning av kjærligheten «kunde nok tiltroes en
spidsborgerlig onkel eller tante, men burde ikke falde
en digter ind». Stykket var baade usandt og use-
»mi i ...i i«i’*lr r"’~’
delig og upoetisk. Saa stod der i Morgenbladet,
mill i" **
og anmelderen var ingen mindre end professor
M. J. Monrad, som altid visste hvad der var
sand-het, sedelighet og poesi og aldrig var i tvil om
hvad der burde falde en digter ind. Selv en av
Ibsens varmeste venner, Botten-Hansen, kunde
skrive noget slikt nonsens som at Ibsen «desværre
var blottet for ideal tro og overbevisning», og da
Ibsen nogen maaneder efter søkte reisestipendium,
var der en av det akademiske kollegium som
formente at den person som hadde skrevet
«Kjærlighedens Komedie», burde ha stokkepryl og ikke
stipendium. Næsten endnu værre end denne
offentlige avvisning var al den sladder som i
ravnekroken vokset op omkring komedien;
Straa-mand og Maren og Styver og frøken Skjære
hevnet sig grundig; de frittet og snuste om hvad
Ibsen var for en mand, mangen historie om hans
private liv og hans personligste forhold blev bragt
i omløp og naadde naturligvis tilslut frem til ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
