Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
mere maskeret objektivitet i Brand, end man
hidindtil er kommen underveir med, og det gor
■ I" "ii ........ * r »■■■■«
jeg mig, qua poet, til af.»
Ibsen kjendte selvfølgelig selv bedst sine
intentioner, og det fremgaar ogsaa, som ovenfor antydet,
klart nok av dramaet selv, at det som det for
digteren kommer an paa, ikke hovedsagelig er hvad
han tror, men at han holder stand; allikevel er
det neppe rent tilfældig at Brand er prest, og at
handlingen bevæger sig i det religiøse; Ibsen var
i sin barndom vokset op under pietistiske
impulser, han hadde set sin mor fordypet i religiøse
grublerier, han var selv ikke uten anlæg for askese,
og han har fortalt at dissenterpresten Lammers’s
skikkelse i hans guttedage gjorde et
uforglemmelig indtryk paa ham som var med blandt de
elementer, hvorav Brand blev skapt. Det kan
nok hænde at han hadde været mand for at lage
det samme drama om en kunstner eller Galilæi;
men det er tvilsomt om eksperimentet hadde faldt
saa lykkelig eller virkningsfuldt ut. En Brand
som var maler eller matematiker vilde neppe gripe
os saa sterkt som denne prest som kjæmper med
sin Gud.
Da Brand kom ut, var der mange som syntes
de hørte Søren Kierkegaards røst; Ibsen selv vilde
ikke vite noget av det; litet hadde han læst av
Kierkegaard, og endnu mindre hadde han forstaat,
paastod han. Det er ikke ubetinget
tillidsindgy-dende; Ibsen hadde en tilbøielighet til at utslette spo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
