Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Ibsens sjælstilstand, det reiste ham, gav ham tillid
og stolthet. Han skriver, umiddelbart efter at
han har fuldført Brand, til Bjørnson — i
anledning av digtergagen som han endnu ikke hadde
faat: «Du siger, at stortinget skal bevilge. Ja,
tror du stortinget gør det? Jeg har formodning
om, at mit nye arbeide ikke vil stemme stortinget
mildere for mig, men Gud straffe mig, om jeg af
den grund vil eller kan stryge en eneste linje,
hvorledes den saa end kommer til at smage disse
sjæle i lommeformat. Lad mig saa heller blive
en tigger hele min livstid. Kan jeg ikke være mig
selv i hvad jeg skriver, saa er det hele løgn og
humbug, og deraf har vort land nok uden at
udrede ekstragager for at faa mere.»
Hans økonomiske forfatning var imidlertid
endnu ikke anderledes end at han vei kunde
trænge de 400 spd. det gjaldt, og han indsendte
derfor sin ansøkning til kongen om digtergagen;
men tonen er nu blit en ganske anden end den
var tre aar tidligere: «— — Den første frugt af
min reise foreligger nu for offentligheden gennem
mit for nylig i København udgivne dramatiske
digt, betitlet «Brand», som allerede nu, faa uger
efter offentliggørelsen, har tiltrukket sig
opmærksomhed, ogsaa udenfor mit fædrelands grænser;
men af de modtagne taksigelsesytringer kan jeg
ikke leve, og det efter forholdene forøvrigt
rigelige forfatterhonorar er ligeledes utilstrækkeligt
til at sætte mig istand til at fortsætte min reise
12 — Gran: Henrik Ibsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
