Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Peer vil fjase det bort; men det kommer igjen;
stemmer vaakner i hans indre med spørsmaal og
krav, — tanker han skulde ha tænkt, løsener han
skulde ha stillet, sange han skulde ha sunget,
taarer han skulde ha fældt, verker han skulde ha
øvet, — intet har han gjort, flygtet har han fra
hvert krav, svigtet, bare svigtet.
Hvad der kræves av ham, er at han skal ha
jljlffi selv, og Peer synes han har været
sig selv bestandig, han skal skaffe vidner, det kan
ikke falde vanskelig; Dovregubben kommer
stavrende, Peer er henrykt: der er manden! han skal
vidne. Men Dovregubbens vidnesbyrd fælder ham
istedenfor at frikjende ham: aldrig hadde han
været sig selv, men kun sig selv — nok; ikke et
menneske, men et troll — en egoist.
Dette er en indfiltret affære — hvad er det at
være sig selv? Svar kort og godt!
Knappestøperen
At være sig selv er: sig selv at døde.
Dog, paa dig er sagtens den forklaring spildt,
og derfor, lad det kaldes overalt at møde
med mesters mening til udhængsskilt.
Det skjønner Peer at denne forklaring passer
ikke paa ham, han opgir derfor at være
sig selv; men i støpeskeen vil han ikke, dette at
bli «udstødt af selveieradelen» som han kalder
det, det taaler han ikke at tænke paa. Han
forsøker en sidste utvei; — naar han tænker sig om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
