Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
idealitet, saa at si tømt for alle egenskaper undtagen
en altopslukende forfængelighet som blæser ham
op uten at fylde ham; i sin ungdom var han
intelligent nok til at gjennemskue baade Hekebolios,
den fromme hykler som brukte kristendommen,
og Libanios, den blændende retoriker som brukte
den græske filosofi til at mele sin kake med. Som
keiser gjennemskuer han ingen og intet, synes
ikke engang at føie trang til at gjennemskue nogen
eller noget. Han lever i en rus av selvbeundring
som forringer, for ikke at si ophæver hans
intelligens, saavelsom hans moral og hans
skjønhets-sans; den groveste smiger glider uhindret gjennem
hans øre og fylder ham med behag, han omgir
sig med retorikere som lever høit paa at berømme
hans bedrifter, hans ord, hans skrifter, og som
skal sikre hans ry for efterverdenen; han taaler
ikke den forsigtigste sandhet som kan kaste den
svakeste skygge over hans lysende herlighet, han
dyrker ikke længere hverken galilæeren eller den græske
visdom, han dyrker kun én, sig selv, keiseren og
visdommen, — visdommen paa keisertronen. Hans
aand har forlatt ham, hans ungdomsstudier har
kun avleiret hans forfatterforfængelighet, — en
latterlig pedant som evig og altid snakker om
sine stridsskrifter som for bestandig skal gjøre
det av med galilæeren, han spiller Diogenes,
op-trær i en grov kittel med rep om livet,
blækklattede fingre, uredt haar, en urskog av skjeg,
hvor utøiet boltrer sig med henrykkelse; han vil
være det store eksempel for folket og aner ikke
15 — Gran: Henrik Ibsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
