Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
hjerte med om følelse for enhver som led uret,
et opreist sind som hatet løgn og aldrig var ræd
for med ukuelig sandhetskjærlighet at bryte
gjennem det anstændige selskaps lumpne hykleri.
Lona Hessel og et par av de andre kvinder i
«Samfundets Støtter» kan opfattes som de første
uttryk for Ibsens forhold til kvindesaken. Asta
Hansteens optræden hadde vakt hans
opmerksomhed og der kom andre ting til. Camilla Collett,
hvem han forresten allerede hadde truffet i 1870,
og av hvem han endnu meget tidligere hadde
mottat impulser, begyndte i 1874, endnu mens han
var i Kristiania, at offentliggjøre den bekjendte
artikkelrække som hun gav den unegtelig noget
parodiske titel «Fra de stummes leir». Den har
Ibsen sikkert læst med stor interesse.
løvrig er kvindesaken neppe det rigtige ord,
naar talen er om Ibsens forhold til dette
spørsmaal; kvindesaken—den politiske og sociale
frigjørelse av kjønnet — havde ganske vist, som det
snart skulde vise sig, en foreløbig interesse for
ham; men det var ikke det væsentlige, det var
det rent menneskelige som for ham var
hovedsaken, kvinderne stod for ham som de endnu
forholdsvis utæmmede elementer i samfundet, de
sterkere og uavhængigere personligheter som i
høiere grad faldt utenfor den konventionelle
uniformitet, og av hvem man derfor — mere end av
manden — kunde vente at de skulde bryte ut og
hjælpe med til den revolution som skulde hitføre
det tredje rike. I en tale hvormed han i kvinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
