Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
deres aandelige næring ved opbyggelig tale eller
høitlæsning av en gudelig bok.
Saa almindelig er miliøet i Samfundets
Støtter holdt, og om en litteraturhistorisk
detektiv kan paavise at Ibsen har hentet et eller andet
træk fra personlige iagttagelser i hans ungdom,
saa er det i og for sig ganske likegyldig, og kan,
om det fører til avsløring, være utilladelig; ti
disse smaaborgere har ikke saaledes som Plimsoll
og Asta Hansteen paa nogen maate bidraget til at
gi tiden dens præg, de har mottat præget,
saaledes som det forelaa, eller er m. a. o. anonyme
borgere som ikke vedkommer noget menneske og
som — hvad enten de nu lever eller er døde —
har ret til at kræve sit privatliv respekteret, —
uforstyrret av ufrugtbar litterær nysgjerrighet.
I april 1875 utkom Bjørnsons En Fallit. —
Første gang Ibsen omtaler «Samfundets Støtter»
er i et brev til Georg Brandes 18de september
samme aar. Det er da ikke utænkelig at han har
kjendt Bjørnsons skuespil, dengang han undfanget
sit. Det er ikke sandsynlig; men det gik to aar
efter den tid, før Ibsen blev færdig med
«Samfundets Støtter», og under utarbeidelsen har «En
Fallit» sikkert spillet ind. Ibsen har øiensynlig
dennegang villet rivalisere med sin digterbror,
har git sig ikast med et sterkt beslegtet stof for
at overgaa ham. Likheten mellem de to dramaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
