Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
maadige herrearbeide. Og det finder kvinderne
sig i, fordi deres livsfornødenheder er billigere
end vore —» o. s. v.
Dette er jo de regulære argumenter i
kvinde-saksdebatten, slik som man til større og større
stadighet hørte dem hjemme i sytti- og ottiaarene.
— Adskillig større interesse har Ibsens anden
tale, — den hvormed han begrundet sit forslag
at stemmeretten skulde utvides ogsaa til de
kvindelige foreningsmedlemmer. « — — Dette forslag,
som jeg havde tænkt, at alle vilde samles om,
er blevet mødt paa en maade som baade har
overrasket mig, og, jeg vil tilføie det, oprørt mig.
Naa, det er ikke første gang, at damernes stilling
i foreningen har bragt røre i den skandinaviske
lejr. Da foreningens love blev vedtagne i 1860,
saa indtog man vistnok en bestemmelse om at
damer havde adgang; men det var en stiltiende
forudsætning baade hos de skandinaviske herrer
og hos de skandinaviske damer i Rom, at denne
bestemmelse kun var at betragte som et tomt
bogstav ; i lange tider voved ingen dame at sætte sin
fod i foreningens lokale; og ingen af hererne
drømte om at nogen dame nogensinde skulde
vove det. Da gik en dag, formodentlig da ingen
var tilstede, to modige damer herop, planted en
fane i salen og afgav en erklæring om at de
betragted sig som medlemmer af foreningen.
Dengang opstod der mellem herrerne et røre
omtrent som nu. Men de to damer holdt ord; de
kom her; de lod sig ikke fordrive; tvertimod, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
