Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
over dette utfald, at han, hvad vi ogsaa læser av
J. P. Jacobsens brev, fra nu av næsten ikke satte
sin fot i Skandinavisk forening. Hans iver for
kvinderne maa da ha været noksaa brændende i
denne tid. i
Selve fabelen i Et Dukkehjem har Ibsen —
med de nødvendige modifikationer — hentet fra
virkeligheten. Under den heftige debat skuespillet
vakte, var man ogsaa i høieste grad nysgjerrig
efter at faa vite hvor Ibsen hadde «historien» fra,
og en korrespondent fra Kjøbenhavn gav besked
(Aftenposten 22 dec. 1879): «Historien er virkelig
sand, omend ikke i detaljer, saa dog i hovedsagen,
— omend ikke i hovedstaden, saa dog i nærheden
af samme, i den og den sjællandske by (Nomina
sunt odiosa). Fru N. N. var gift, hun havde
nogle «egne penge» mellem hænderne, manden
var meget svagelig, indtægterne var meget smaa,
skjønhedssansen noget større. Den elskværdige
frue brugte sine egne penge til husets
forskjønnelse, men da de slåp op, tog hun paa regninger,
og tilsidst skrev hun falske vexler. Manden, der
i svaghed, uforstand eller tillid havde tiltroet hendes
penge «en urimelig varighed», fik en skøn dag alt at
vide. Hvad saa? Ja, nu begynder
fortællingernes gang at divergere, som naar en elv ved sin
munding deler sig i et delta. Naturligvis blev
manden vred, naturligvis blev der tale om
skilsmisse; men nogen siger, at fruen blev taget til
naade, efterat de falske vexlers beløb var dækket;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
