Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Av denne kjerne er nutidstragedien vokset
frem, — «Et Dukkehjem»; det er den tragiske
konflikt mellem en kvindelig og en mandlig
samvittighet, mellem den naturlige følelse og
autoritetstroen. Vi skjønner allerede av disse korte
optegnelser, hvad side Ibsen staar paa, — at det
er den naturlige følelse og ikke autoritetstroen
som har hans hjerte; det er den kvindelige
samvittighet han gjør sig til advokat for, den
kvindelige samvittighet som taler ut av det oprindelige
menneskeinstinkt uten tanke paa noget andet end
det ædle motiv, — i motsætning til den
mandlige samvittighet som ligger bunden under loven
og samfundsvedtægterne, — den kvindelige
samvittighet som føler og handler ut fra det
spørsmaal: hvad er ret for mig? — i motsætning til
den mandlige samvittighet som spør: hvorledes
vil samfundet dømme mig, hvad vil de andre si?
Denne motsætning er legemliggjort i Noras og
Helmers skikkelser. Man er under læsningen
eller opførelsen ikke i tvil om at Ibsen er Noras
advokat. Et Dukkehjem er intet passivt eller
objektivt virkelighetsbillede, hvor forfatteren
likegyldig overlater tilskueren at vælge sine
sympatier uten at blande sig i den ting. Direkte tar
ganske vist digteren intetsteds parti, han er nu
blit en altfor stor kunstner til at begaa
forfatter-replikker som altid fortrædiger billedet og virker
tvertimot sin hensigt; han lar de optrædende
mennesker helt ut gjøre rede for sig selv og
forstyrrer dem ikke; men den maate hvorpaa han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
