Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
du kender ikke en virkelig mands hjertelag, Nora.
Der er for en mand noget saa ubeskrivelig sødt
og tilfredsstillende i dette, at vide med sig selv,
at han har tilgivet sin hustru, — at han har
tilgivet hende af fuldt og oprigtigt hjerte. Hun er
jo derved ligesom i dobbelt forstand blevet hans
ejendom; han har ligesom sat hende ind i verden
paa ny; hun er paa en maade bleven baade hans
hustru og barn tillige. Saaledes skal du være for
mig herefterdags, du lille raadvilde, hjælpeløse
væsen. Ængst dig ikke for nogenting, Nora;
bare aabenhjertig imod mig, saa skal jeg være
baade din vilje og din samvittighed — — —.»
Saaledes gaar Torvald Helmer og snakker ind i
den aapne soveværelsesdør til Nora som han tror
er ifærd med at klæ sig av for at gaa til ro; han
forstaar endnu ikke at der er hændt noget, aner
ikke at hvert av hans ord graver avgrunden
dypere, — avgrunden mellem ham og den han
vil gjenvinde. Men Nora har kun kastet sin
maskeradedragt for at iføre sig sin reisedragt, —
og saa staar hun for ham med et stivnet uttryk
i sit ansigt som han ikke kjender, og som
gjør ham urolig og ængstelig. Frem av det
vidunderliges ruiner er der vokset et nyt menneske
i Nora, — lerkefuglen er fløiet, og foran ham
staar en myndig kvinde som har liten likhet
med dukken fra igaar. «Du ængster mig, Nora,
— jeg forstaar dig ikke.» — «Nei, det er det just.
Du forstaar mig ikke. Og jeg har heller ikke
forstaaet dig — før iaften.» — «Hvorledes mener du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
