Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
mærke til, hvor lavtliggende den hele
betragtningsmaade viser sig at være, saa overkommer der
mig et dybt mismod, og jeg synes mangen gang,
at jeg ligesaa gerne straks kunde afslutte min
litterære løbebane. Hjemme behøver man egentlig
ingen digterværker; man hjælper sig saa godt med
«Storthingstidenden» og «Luthersk Ugeskrift». Og
saa har man jo partibladene. Jeg har ikke noget
talent til at være statsborger og heller ikke til at
være ortodoks, og hvad jeg ikke føler talent for,
det holder jeg mig fra. For mig er friheden den
første og højeste livsbetingelse. Hjemme
bekymrer man sig ikke stort om friheden, men kun om
friheder, nogle flere eller nogle færre, alt efter
partistandpunktet. Højst pinlig føler jeg mig
ogsaa af dette ufærdige, dette almueagtige i vor
offentlige diskussion. Under sine saare priselige
bestræbelser for at gøre vort folk til et
demokratisk samfund, er man uforvarende kommet et godt
stykke paa vei med at gøre os til et
plebejersamfund. Sindets fornemhed synes at være i
aftagende hjemme.» — —
Der er endnu et par brevsteder som vidner
om Ibsens optathed af den modtagelse
Gengangere fik, og som det har sin interesse at
sammenstille, hvor det gjælder at paavise «En Folkefiende »s
genesis. —
Der er et brev til Otto Borchsenius som ogsaa
hadde skrevet en anmeldelse av Gengangere —
efter sin vane humant og moderat. Ibsen takker
ham i disse ord: «— — Tillad mig derhos at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
