Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
nævnte han dog ei. «Sverdrup? — den elendigste
bauernfänger som existerede.» «Dagbladet og
Verdens Gang — simple, løgnagtige, feige
skillings-aviser ! At ikke disse ynkelige mennesker kan
indse, at det at have magten er en meget
underordnet stilling.» Og saa videre i over
en time, tror jeg, for den af forbauselse og skræk
slagne N. N. — Ibsen vil ei anerkjende
nationalitet eller noget mere; han er helt anarkist, vil
gjøre tabula rasa, — lægge torpedo under hele
arken ; menneskeheden maa begynde forfra igjen
at bygge verden op, — og da begynde med
individet! At bygge det, — derfor lever vi;
samfundene og alt andet maa tilintetgjøres, hvor det
i mindste maade generer hint arbeide; saa maa
der maaske lidt efter lidt komme etslags
assuranceselskaber istedetfor de nuværende samfund
og stater. Eller — det blir samfundets sag at
sørge for, hvad der kan komme istand: vor tids
store opgave er at sprænge det bestaaende i luften
— at ødelægge.
En anden gang, da der blev gaaet ham haardt
paa livet, fordi han biot arbeidet paa at rive ned
og ei gav noget isteden, — vist det uendelige
ansvar, han derved paadrog sig, da kneb han
tilslut ut med den merkelige ytring: «De forskjellige
mennesker har forskjellige opgaver — faaet anvist
av naturen; naturen har givet den ene evne og
trang til at gjøre det eller det, — — en anden til
noget andet; saa maa hver fugl synge med sit
neb, og derved løser han den ham av naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
