Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Dette ord av Gregers: frivillig at ofre det bedste,
slaar ned i Hedvigs sjæl, det vokser i hendes
pubertetsfantasi, det skaper en heltindeglorie om
hendes pande og fuldbyrdes paa en maate som
Gregers ikke har drømt om. —
Den følgende morgen da Gina og Gregers og
Hjalmar befinder sig i atelieret, hører de pludselig
et skud inde fra mørkeloftet. — De styrter ind
og finder — ikke vildanden, men Hedvig liggende
paa gulvet, rammet av en kule, med sin haand
klamret om den gamle rytterpistol. Doktor
Relling, der — som det har været sagt — i dramaet
stadig optræder som koret i den antike tragedie, —
blir tilkaldt, men kan kun konstatere døden.
«Aldrig skal nogen binde mig paa næsen, at dette
her var et vaadeskud», sier han. Gregers staar
skrækslagen i krampagtige rykninger: «Ingen kan
sige, hvorledes det forfærdelige gik til», men
Relling svarer: «Forladningen har svid kjolelivet.
Hun maa ha trykket pistolen lige mod brystet.»
Endnu har Gregers ikke opgit haabet om
Hjalmars fornyelse, Hedvigs død har atter ført
egte-parret sammen, og den pludselige smerte har
tvunget ord frem fra Hjalmars læber, som syntes
at bringe bud fra en levende sjæl, som næsten
klang egte. «Hedvig er ikke død forgjæves. Saa
De, hvorledes sorgen frigjorde det storladne i ham?»
Men den ubarmhjertige Relling er igjen ute
og slukker haabet i Gregers: « Storladne blir de fleste,
naar de staar i sorg ved et lig. Men hvorlænge tror
De den herligheden varer hos ham?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
