Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
men ellers var der adskillige likheter, kampen
gjaldt for en stor del det samme spørsmaal: skal
Studentersamfundet være en eksklusiv selskabelig
klub med præg av studentikos gemytlighet og
æstetiserende underholdning, eller skal det være
en fri diskussionsklub som er aapen for alle de
problemer som bevæger verden utenfor?
I ottiaarene var det som sagt de pene og
konservative studenter som stadig var i overveiende
majoritet, det lykkedes ikke radikalerne en eneste
gang at faa valgt en bestyrelse av sin farve; men
det blev allikevel minoriteten som kom til at gi
samfundet i disse aar dets karakter, fordi den ved
at fremkaste det ene aktuelle spørsmaal efter det
andet og ved at hævde de mest yderliggaaende
meninger tvang sine motstandere ind i en
diskussion, som det egentlig var deres program at holde
utenfor Studentersamfundets vægger. I
minoriteten var der adskillige som var godt skaaret for
tungebaandet og stadig var paafærde, blandt de
mest fremtrædende træffer vi Fritz Thaulow, Chr.
Krohg, Andr. M. Hansen, Irgens Hansen, Ludvig
Meyer og Hans Jæger, — paa den anden side staar
Hersleb, Nils og Benjamin Vogt, Frederik Steffens,
professorerne Monrad, Dietrichson og fremfor alle
Lochmann som aldrig blev træt av at advare de
unge mot alslags fordærvelig modernisme. —
Diskussionerne antok ofte en voldsom karakter, og
de blev ikke nogen hemmelighet mellem
Studentersamfundets medlemmer, men blev behandlet
som vigtige meningsytringer av pressen som stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
